Årets nok mest omtalte museum skifter navn
Museum Jorn fik stor bevågenhed i foråret, da en provokunstner øvede hærværk på et maleri. Nu skifter museet midlertidigt navn, og ifølge direktøren er der en provokation i det.
30.000 værker af over 600 danske og internationale kunstnere.
Samlingen på Museum Jorn i Silkeborg er enorm, og det har nu fået museet til at foretage et navneskifte – i hvert fald for en kort bemærkning.
- Vi har jo Danmarks næststørste kunstsamling, og vi er suverænt det danske kunstmuseum, der udlåner flest værker overhovedet, siger museumsdirektør Jacob Thage.
'Museum Jorn – Det Jyske Nationalgalleri' er det nye navn, som markerer, at museet har større betydning, end hvad omverdenen måske forstår.
- Der er en provokation i det midlertidige navn, for vi mener, der er en række jyske museer, der er klart underfinansieret i forhold til de sjællandske kollegaer. Der er klart en skævvridning i, hvad der gives i støtte, som vi synes er dybt uretfærdig. Det vil vi gerne gøre opmærksom på med det her midlertidige navneskifte, siger Jacob Thage.
Navnet er midlertidigt, men vi kan også godt lide den dobbelthed, der er i det, så måske bevarer vi det
Foruden Asger Jorn-værker består museets samling blandt andet af værker af Per Kirkeby, Henry Heerup, Jens Adolf Jerichau, Wilhelm Freddy og mange flere. Den store samling er medvirkende til, at Museum Jorn hvert år udlåner over 500 værker til andre kunstaktører verden over.
Måske bliver navnet hængende
Ifølge direktøren er museet dog begyndt at synes ganske godt om det nye navn, så måske bliver det hængende.
- Det er kun tænkt til at være hen over sommeren, men man ved ikke, hvad der sker derefter. Navnet er midlertidigt, men vi kan også godt lide den dobbelthed, der er i det, så måske bevarer vi det, siger direktøren, der mener, at navneprovokationen er helt i museets ånd.
En ting bliver der dog ikke pillet ved, understreger Jacob Thage. Nemlig at Jorn indgår i museets navn.
Det var ellers på ingen måde kunstnerens ønske, at museet, som frem til 2010 hed Silkeborg Kunstmuseum, skulle bære hans navn, men sådan blev det altså i erkendelse af, at museet var så tæt forbundet med den berømte kunstner.
- Asger Jorn placerede sin helt fantastiske samling midt i Jylland og ikke et andet sted i Danmark. Han placerede den der, hvor han mente, der var mest brug for et moderne kunstmuseum - dér hvor folk bor, og ikke der, hvor eliten er, som normalt bygger museer til, forklarer Jacob Thage.
Provokunstners hærværk
Netop Jorn gjorde i foråret, at Museum Jorn for en tid blev omtalt i alverdens medier – bogstaveligt talt – efter provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard fra Kjellerup en fredag i slutningen af april i al ubemærkethed gik ind på museet og overmalede samt påklæbede et billede af sig selv på et af de berømte Jorn-værker, 'Den Foruroligende Ælling'.
En dobbeltmodificering, som Ibi-Pippi selv kaldte det, med henvisning til, at Asger Jorn i 1959 og 1962 selv købte en stribe malerier på loppemarkeder i Paris og malede værker på dem – eller modificerede dem, som Jorn betegnede sin indsats.
Det gjorde Jorn eksempelvis med 'Den Foruroligende Ælling', hvor man bag Jorns ælling blandt andet kan se et hus og en sø.
Hvad ville Jorn mene?
Selv om Ibi-Pippi har erkendt, at dobbeltmodificeringen juridisk set nok er strafbar, mener provokunstneren fra Kjellerup ikke i kunstnerisk henseende at have gjort noget forkert.
Tværtimod, da handlingen er helt i tråd med, hvordan Jorn selv behandlede værker af andre kunstnere, er Ibi-Pippis pointe.
En holdning som kunstverdenen i bred forstand har haft svært ved at acceptere.
Om Asger Jorn, som altså mod sin vilje har et museum navngivet efter sig, ville hylde eller begræde Ibi-Pippis hærværkskunst, er af gode grunde svært at finde ud af, eftersom han døde i 1973 - hvis han da ikke vender sig i sin grav, nu hvor museet har fået nyt navn, men har bevaret hans.
Ællingens skæbne fortsat uvis
Om 'Den Foruroligende Ælling' i øvrigt kommer op at hænge på Museum Jorn igen, er fortsat uvist, eftersom konservatorer fortsat arbejder på at fjerne en kradsbørstig lim fra hærværket, men Jacob Thage håber.
- Det vil jeg da tro, at det gør, men det er et spørgsmål om, hvor meget lim, konservatorerne kan fjerne. Vi regner med at få den tilbage, men i hvilken stand ved vi ikke. Altså om man kommer til at kunne se forskel, siger museumsdirektøren.
Hærværket blev overværet, filmet og kommenteret af tre vidner, som blandt andre tæller provokunstneren Uwe Max Jensen. Det fremgår af en video, der er delt på facebooksiden 'Patrioterne går live'.
De tre personer er ikke genstand for efterforskning, bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for TV2 ØSTJYLLAND. Ibi-Pippi er alene sigtet i sagen.
