Boligforening udlover dusør
Nu kan det være nok med påsatte brande i Silkeborg. 10.000 kr. gives til den, der fælder brandstifter.
De gider ikke mere. Gider ikke flere påsatte brande i Silkeborg.
Derfor har Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) udlovet 10.000 kr. i dusør for oplysninger, der kan fælde brandstifteren, der har påsat seks-syv brande omkring Arendalsvej og Narvikvej i Silkeborg.
Det skriver Midtjyllands Avis.
- Nu er det blevet så utrygt at bo her, at vi vil gøre noget helt ekstraordinært. Der må være nogen, der har set noget eller på anden måde sidder inde med oplysninger om brandene, forklarer AAB's forretningsfører, Aage Kristoffersen, om årsagen til initiativet.
Se mere i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.