Da 15-årige Caroline blev syg, måtte hendes mor ringe til forsikringen

Caroline Daugaard Graversen havde i en lang periode følt sig trist og ked af det. Hun havde også været en del syg og tænkte i starten, det måske bare var en dårlig periode, hun var inde i. 

Men i forsommeren 2021 ændrede det sig markant til det værre. 

- Jeg var mega ked af det hele tiden og havde ikke noget overskud. De ting, jeg normalt godt kunne lide at lave, sagde mig pludselig ingenting. Jeg havde ikke lyst til at spise, og jeg var så ked af det, når jeg kom hjem fra skole, siger Caroline Daugaard Graversen fra Bryrup ved Silkeborg. 

Både hun og hendes mor, Luise Daugaard Graversen, vurderede, at hun havde brug for hjælp. Der skulle ske noget. 

Privat sundhedsforsikring

Hendes mor havde via sit arbejde en sundhedsforsikring hos pensionsselskabet PFA, og herigennem fik Caroline betalt en udredning ved en privat klinik.

Noget, som flere og flere benytter sig af. Tal fra PFA har viser, at antallet af kunder, der har fået psykologisk og psykiatrisk hjælp til deres børn er vokset i stor stil.

På bare fire år er tallet steget med 68 procent. Fra 2727 børn i 2018 til 4571 i 2022. 

Caroline Daugaard Graversen fik betalt seks psykologsamtaler af sin mors sundhedsforsikring. Moren har derudover betalt for yderligere samtaler for 3.000-4.000 kroner. 

Fra første henvendelse til sundhedsforsikringen til første forsamtale på den private klinik gik der knap en måned. 

- Jeg er mega glad for, at jeg kunne få hjælp så hurtigt. Jeg ved ikke, hvor jeg havde været i dag uden. Så jeg er taknemmelig for, at jeg via min mor havde muligheden for det, siger Caroline Daugaard Graversen. 

Har fået det bedre

I september måned blev hun sygemeldt fra skolen, hvor hun går i 9. klasse. I dag er hun trappet op i tid til cirka 50 procent. Og så har hun også genoptaget sin fritidsinteresse og går til gymnastik to gange om ugen.

- Jeg er et helt andet sted nu end i sommer. Jeg har det næsten normalt igen - sådan som jeg plejede at have det. Men det har godt nok været et hårdt år, fortæller hun. 

Selvom hun er glad for, at hun selv kunne få hjælp i privat regi, mener hun, der burde være hurtigere og bedre hjælp at få i det offentlige system. 

- Jeg synes ikke, der bliver gjort nok for at hjælpe dem, der har det svært. Jeg kender til mange, der pludselig stopper til gymnastik eller holder med at komme i skole, fordi de ikke har det godt, siger hun og tilføjer:

- Man burde ikke selv skulle betale for at få hjælp eller have forældre med de rigtige forsikringer. 

Samme opfattelse deler hendes mor. 

- Jeg synes, samfundet har spillet fallit, når det bliver op til private selskaber og folks egen pengepung at gøre noget ved den vanvittige mistrivsel hos de unge. Og så endda i et land med verdens højeste skattetryk, siger Luise Dalgaard Graversen. 

Flere betaler selv

Det er langt fra alle former for behandling, som sundhedsforsikringerne dækker. Ligesom det heller ikke er alle forældre, der ligesom Luise Daugaard Graversen har en sundhedsforsikring. 

Men sikkert er det, at flere og flere forældre vælger at hive pengepungen frem, når deres barn mistrives. Det siger Anne Görlich, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

- Det er tydeligt, at de familier, der har mange ressourcer, hurtigt griber til privat hjælp, når deres børn mistrives. Men det er bare ikke alle, der har den mulighed, så der en stor ulighed i det, siger Anne Görlich. 

Mange tusinde kroner for behandling

TV2 ØSTJYLLAND har talt med flere klinikker i det østjyske, der oplever stor efterspørgsel. En af dem er Dorthe Borgkvist, der ejer Klink Syn og Indlæring i Harlev. Hun er uddannet optometrist og har også siddet i byrådet i Aarhus i en periode.  

Mellem 200 og 300 børn om året får et behandlingsforløb på hendes klinik. Et forløb koster typisk 20.000-30.000 kroner. 

- Jeg har arbejdet med det her i 30 år, og jeg må sige, at stigningen i mistrivsel er helt vild. Siden skolereformen med inklusion, større klasser og færre ressourcer er der langt flere børn, der bliver presset. Det er en trist spiral, siger Dorthe Borgkvist og tilføjer: 

- Nogle af de børn, der kommer hos os, er så meget i mistrivsel, at de kun kan være i skole i halvanden time om dagen. Og det er ikke kun barnet, der er væltet. For hvis barnet bliver langtidssygemeldt, må den ene forælder også droppe arbejdet, så det påvirker hele familien, siger hun. 

30.000 kroner for at lære Maja My at læse

En af de forældre, der har valgt at betale omkring 30.000 kroner for et forløb i Dorthe Borgkvists klinik, er Ditte Groes fra Aarhus. 

Hendes 12-årige datter Maja My har meget svært ved at læse, selvom hun går i 6. klasse, og de udfordringer skaber frustrationer for både hende og familien. 

- Der er noget helt galt med systemet. Vi betaler over skatten til et skolesystem, der burde kunne hjælpe vores børn med at lære at læse og i øvrigt trives. Men det er åbenbart op til os forældre, siger Ditte Groes.

Selvom datteren læser dårligt, scorer hun endnu ikke lavt nok i ordblinde-test til at blive kategoriseret som ordblind. Forældrene har gennem fire år dagligt læst med hende, ligesom de også dedikerede en hel sommerferie til intens træning, uden det rykkede specielt meget. 

Nu får hun øvelser til at træne øjnenes samsyn og andet kropsligt. 

- Hvad skulle jeg ellers gøre? Hun skal i 7. klasse lige om lidt og skal selvfølgelig kunne læse, siger Ditte Groes.