Natur og naboer vandt: Glæde over kæp i hjulet på stort byggeprojekt

Byrådet stemte nej til at give dispensation til etagebyggeri blandt træer og dyreliv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Naboerne Niels-Jørgen Jensen og Poul Madsen fra Bragesvej i Silkeborg ser frem til fortsat at kunne se over på en skov uden boliger.

Skal der bygges nye boliger, eller skal vi her i Silkeborg - "Danmarks outdoor-hovedstad" - prioritere at bevare skoven, som den er?

Nogenlunde sådan lød ét af de spørgsmål, som byrådet i Silkeborg tirsdag aften skulle tage stilling til.

I et skovområde ved Bragesvej havde en lokal bygherre drømt om at få dispensation til at opføre tre 17 etager høje etageboliger. Dispensationen gik på at overtræde skovbyggelinjen.

Det projekt har nogle af de nærmeste naboer kæmpet for at få bremset, for de bryder sig ikke om udsigten til at miste, ja, udsigten til naturen.

Det er en katastrofe, at en by som Silkeborg overhovedet kan få tanken om at rydde en skov
Niels-Jørgen Jensen, beboer, Bragesvej

- Skoven bliver brugt som rekreativt område, hvor folk både løber og går ture med hunden. Derudover bidrager skoven til området med et fantastisk dyreliv, sagde Poul Madsen inden aftenens byrådsmøde, mens Jens-Jørgen Nielsen bemærkede, at det helt generelt at komme hjem til et område med fred og ro.

- Jeg synes, det er en katastrofe, at en by som Silkeborg overhovedet kan få tanken om at rydde en skov, der er så rig på biodiversitet, sagde Niels-Jørgen Jensen med henvisning til brandingen som landets outdoor-hovedstad nummer ét.

De to naboer var sammen med en større flok andre beboere mødt op for at overvære behandlingen af det punkt på dagsordenen, der omhandlede byggesagen.

Punktet blev faktisk rykket frem på dagsordenen for at tilgodese de fremmødte, der lyttede med i spænding.

Da det stod klart, at flertallet stemte imod at give dispensation, vakte det glæde hos beboerne, hvoraf flere havde bedt om taletid på mødet.

- Det er fantastisk. Vi har kæmpet for det her i flere år, sagde Niels-Jørgen Jensen, da han efter afgørelsen mødte TV2 Østjyllands reporter foran rådhuset i Silkeborg.

Se hele indslaget fra nyhedsudsendelsen tirsdag aften herunder:

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her