Rødt kort efter tilråb og tumult
Giver karantæne til ekstreme tilskuere
Efter lørdagens 1. divisions-opgør mod Brønshøj, har Silkeborg IF i dag valgt at idømme to tilskuere karantæne.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Karantænen bliver givet til to tilskuere, som ifølge klubben har udvist uacceptabel adfærd med højre-ekstreme fagter og tilråb, da der opstod tumult på vej ud fra stadion.
Tilskuerne var til stede på Silkeborg IFs tribune under udebanekampen mod Brønshøj.
De to personer er nu idømt karantæne, hvilket betyder, at de ikke er velkomne til hverken klubbens hjemme- eller udebane.
- Silkeborg IF Invest A/S tager på det skarpeste afstand fra episoderne og den højre-ekstreme holdning, de er udtryk for. Silkeborg IF Invest A/S ønsker ikke på nogen som helst måde at blive associeret med sådanne holdninger og en sådan adfærd, skriver klubben.
Ifølge klubben deltog fire til fem personer i tumulten, men det kun de to af dem, som er idømt karantæne, fordi der ikke ligger håndgribelige beviser i sagen mod de andre.