Stor plantage forvandles til nationalpark: - Det er en katastrofe for træindustrien

Kompedal Plantage ved Silkeborg er udpeget til kommende naturnationalpark. I fremtiden må der således ikke længere være skovdrift i området, og det kan ifølge en skovarbejder give store udfordringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kompedal Plantage ved Silkeborg er et af de områder, hvor noget af træet kommer fra.

- Det er faktisk lidt uhyggeligt.

Sådan lyder det fra skovarbejder, Bjarne Myllerup, der har 40 års erfaring som skovarbejder.

Han frygter for den danske træproduktion, når skovdriften i Kompedal Plantange skal nedlægges.

Kompedal Plantage ved Silkeborg, der fylder 2700 hektar, er et af de 15 områder, der torsdag blev udpeget til kommende naturnationalparker. Det vil sige at skoven skal ligge urørt hen for at skabe grobund for flere dyr, planter og insekter, og at der altså ikke længere må være skovdrift i området.

Jeg frygter, at træproduktionen går fuldkommen i stå.
Bjarne Myllerup, skovarbejder

- Jeg frygter, at træproduktionen går fuldkommen i stå. Så mangler vi jo bygningstømmer, og de råber og skriger jo efter, at vi skal bygge mere med træ i stedet for beton og jern og forskellige ting, så det hænger jo ikke sammen, siger Bjarne Myllerup, der også er maskinfører og administrator i Facebook-gruppen, ’Bevar de danske skove’.

Bjarne Myllerup, der har 40 års erfaring som skovarbejder, frygter for den danske træproduktion, når skovdriften i Kompedal Plantange skal nedlægges.

Presset branche

Lige knap 15 procent af Danmarks areal er dækket af skov. Det svarer til ca. 630.000 hektar eller Fyn to gange.

Herhjemme producerer vi selv en fjerdedel af vores samlede træforbrug på 17 millioner kubikmeter. Resten importeres - især fra vores nabolande.

Fra brancheorganisationen Træ og Møbelindustrien lyder det, at der allerede er mangel på tømmer i Danmark. Blandt andet på grund af krigen i Ukraine.

- Vi er lige nu i en situation, hvor en tredjedel af det producerede træ ikke længere kan leveres, fordi det kommer fra Rusland og Belarus, og derfor står vi altså i en noget udfordret situation lige nu, siger Lærke Flader, der er branchedirektør hos Træ – og Møbelindustrien.

- Vi er vældigt pressede, og derfor kunne vi jo godt ønske, at man havde skabt den her biodiversitet i Danmark på en anden måde, så man ikke havde hæmmet træproduktionen til skade for hele træindustrien i Danmark, siger Lærke Flader, der er branchedirektør hos Træ – og Møbelindustrien.

Derfor undrer det hende, at man vil nedlægge skovdriften i blandt andet Kompedal Plantage:

- Vi er vældigt pressede, og derfor kunne vi jo godt ønske, at man havde skabt den her biodiversitet i Danmark på en anden måde, så man ikke havde hæmmet træproduktionen til skade for hele træindustrien i Danmark, siger Lærke Flader.

- Det er en katastrofe

Kompedal Plantage er blandt andet stor leverandør af det eftertragtede træuldstræ.

- Hvis det forsvinder, så ved jeg, at der er meget af industrien, der kommer til at flytte til udlandet. Det er en katastrofe, vil jeg sige, siger Bjarne Myllerup.

Kompedal Plantage ved Silkeborg, der fylder 2700 hektar, er et af de 15 områder, der torsdag blev udpeget til kommende naturnationalparker.

Handler det her ikke bare om, at du lever af at skulle fælde træer, og det kommer du så i mindre grad til at kunne fremadrettet?

- Jo, men jeg kan sådan set være ligeglad, for jeg er så gammel, at jeg kan gå på pension. Men det er jeg ikke, for jeg tænker på mine efterkommere, siger Bjarne Myllerup. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her