Endnu et hus brændt: Fyrværkeri ventes at stå bag
Løbsk fyrværkeri formentlig årsag til brand i Ry onsdag aften
Skanderborg Brand og Redning kunne onsdag aften ikke tøjle en brand ved Søvænget i Ry, som formodentlig begyndte med noget løbsk fyrværkeri.
- Politiet har en formodning om, at det er noget fyrværkeri, der er gået løbsk, og så har det udviklet sig til at brænde inde i en garage med nogle dæk, siger indsatsleder hos Skanderborg Brand og Redning Jørgen Hansen til tv2oj.dk.
Men der stoppede ilden ikke:
- To garager er brændt helt ned, og en del af huset er også brændt. Resten er røg- og sodskadet, siger Jørgen Hansen.
Stor villabrand i Risskov mens beboer var hjemme
Nu skal huset så skilles yderligere ad, da man skal være sikker på, at ilden er slukket.
- Vi begynder at brække loftet ned for at se, om det brænder oppe mellem bjælkelaget. Det kræver, at vi får noget skilt ad, siger han.
Indsatsleder: Gasflaske gav næring til ild
Flere brande
Det er ikke første gang onsdag, at fyrværkeri ventes at være årsagen til en større brand.
Også i Risskov brændte det, og her arbejdes der også med en teori om, at fyrværkeri kan have været involveret.
Du kan se en video fra slukningen øverst i artiklen optaget af Local Eyes.