Malou frygtede fremtiden: - Jeg har følt mig dum og flov
Når 16-årige Malou Juul kigger i en bog rykker linjerne sig. Hun er ordblind, og det har i mange år påvirket hendes selvtillid i skolen.
Det er en uge inden terminsprøverne i 9. klasse, og Malou Juul er ved at tage en forberedende prøve i dansk.
Hun er den sidste der sidder tilbage i klassen. Urets visere fortæller, at der er fire minutter tilbage af prøven.
- Jeg mangler to opgavesæt endnu med to hele tekster. Så jeg afslutter bare prøven og går ud af klassen, siger Malou, der bor i Hørning uden for Skanderborg.
Det er her, at det går op for hende, at der må være noget galt. For når alle andre kan nå det inden for tiden, hvorfor kan hun så ikke?
- Jeg er en pige, som stiller høje krav til mig selv. Så jeg blev skuffet og kiggede mig selv i spejlet og sagde, ”kan du ikke bare nogle gange leve op til det niveau, du gerne vil være på?” Jeg blev sur på mig selv, siger Malou.
- Jeg har følt mig dum
Malou snakker om det med sin lærer, som indkalder hendes forældre til en samtale. De bliver enige om, at hun skal tage en test. Den viser, at Malou er ordblind.
- Der gik mange tanker og følelser igennem hovedet på mig. På en måde var jeg lettet, men jeg var også arrig og irriteret over, at man ikke havde fundet ud af det noget før, siger Malou.
Jeg har følt mig dum og flov. Jeg har mistet meget motivation til at gå i skole
Og frustrationen er der en grund til. Malou er 16 år og går i 10. klasse i dag. De mange år i folkeskolen, hvor ingen ved, at hun er ordblind, var ikke lette.
- Jeg har følt mig dum og flov. Jeg har mistet meget motivation til at gå i skole. Vennerne trak ikke engang til sidst, siger Malou.
Fakta om ordblindhed
I skoleåret 2021/2022 er 12 procent af folkeskolens 9. klasses elever blevet testet ordblinde i løbet af deres skoletid. Det svarer til næsten en ud af otte elever i folkeskolens 9. klasse.
I februar 2015 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet en national ordblindetest, Ordblindetesten, som kan identificere elever, studerende og kursister med ordblindhed på tværs af uddannelser.
Når man har dysleksi, har man nedsat evne til at forarbejde talt sprog, skriftligt sprog og lyde.
Dysleksi eksisterer i alle kulturer og sociale klasser og har ikke noget med intelligens at gøre.
Det er vigtigt at komme i gang med specialundervisning tidligt. Det er effektivt og en forudsætning for at klare sig godt på sigt.
Det er ikke nogen sygdom; og dysleksi er ikke defineret ved nogen enkelt psykologisk eller fysiologisk årsag.
Kilde: Børne og undervisningsministeriet og Sundhed.dk
Fremtiden er skræmmende
Hun skifter skole tre gange i håbet om, at det måske er løsningen. Men det er ikke der, problemet er.
- Mine forældre har også undret sig over det. Men jeg har altid været den, der har siddet til skolehjemsamtaler og fået at vide, at ”hun larmer, og hun laver ikke noget i timerne”. Lærerne prøvede at rykke mig rundt, så jeg sad alene. Men det har jo været fordi, det har været nemmere ikke at lave noget, når man ikke kan finde ud af det og har manglet en hjælp, siger Malou.
Forestil dig, at der er en bog, hvor der står en masse linjer, som er nymalet. Så tager du en pensel med vand på og stryger hen over siden. Linjerne bliver tværet ud og rykker sig, så du læser den samme linje flere gange.
Sådan beskriver Malou sin ordblindhed.
Derfor får hun en klump i maven, når der skal læses højt i klassen. I mange år skræmmer det Malou at tænke på fremtiden.
- Jeg har tænkt, at jeg aldrig kommer til at klare en gymnasial uddannelse eller tage en uddannelse, for jeg kunne ikke finde ud af noget.
Manglende forståelse
Selv efter hun får at vide i 9. klasse, at hun er ordblind, oplever Malou nogle ubehagelige hændelser i folkeskolen.
Hun husker specielt en episode, hvor hun bliver bedt om at læse højt i klassen.
- Vi havde en vikar, som sagde, ”det gider jeg ikke vente på, vi tager en anden”, siger Malou og tilføjer:
- På den ene side ved vikaren måske ikke, at jeg er ordblind, men på den anden side, så skal man ikke sige sådan noget uanset hvad.
Malou ville ønske, at der var mere fokus på at opdage ordblindhed i folkeskolen.
- Jeg synes det er under al kritik - at man ikke tænker over, at en elev flere gange laver den samme fejl. Jeg synes man burde tage en ordblindetest så snart, der er mistanke om, at der er noget, for man taber jo ikke noget ved det, siger Malou.
Succesoplevelser
I den 10. klasse hun går i nu er alle 18 elever ordblinde, og de har forskellige hjælpemidler, de kan bruge i undervisningen.
Blandt andet et program, hvor man snakker ind i en mikrofon, og så skriver computeren det ned.
Jeg scorede et 10-tal og så tænkte jeg, jeg kan fandme godt, hvis jeg vil, og hvis jeg bruger de hjælpemidler, jeg får
- Det har 100 procent givet en tryghed at være i denne her lille klasse, hvor folk de forstår dig og kender dine udfordringer, siger Malou.
Den nedslåede følelse Malou ofte havde i folkeskolen, når der i karakterbladet stod 00 eller 02, er blevet erstattet af succesoplevelser.
- Jeg scorede et 10-tal i en større opgave og så tænkte jeg, jeg kan fandme godt, hvis jeg vil, og hvis jeg bruger de hjælpemidler, jeg får, siger Malou.
Man skal ikke skamme sig over det
Hun drømmer om at søge ind på politiuddannelsen en dag. For selvom hun sagtens kan læse og skrive med sine hjælpemidler, så vil hun gerne have et arbejde, hvor hun er fysisk aktiv.
Det burde ikke være noget, der er et tabu eller noget man skal skamme sig over
Malou er ikke længere flov over at være ordblind og kommer med et budskab til andre unge, som også er ordblinde.
- Jeg synes bare man skal stå ved det. Det burde ikke være noget, der er et tabu eller noget man skal skamme sig over. Man gør det kun sværere for sig selv ved at skjule det, siger Malou.
Efter 10. klasse vil hun gerne gå i en ny HF-klasse for ordblinde elever på Center for Uddannelse i Skanderborg.
