Smukfest vil være den grønneste

Vil blive bedre til at sortere affald

Musikfestivalen i Skanderborg vil ikke længere blot kunne kalde sig Danmarks smukkeste. Nu skal den også være Danmarks grønneste. Der skal simpelthen smides mindre affald ud.

Og affald producerer man meget af på festivalen. Sidste år blev der afleveret op mod 300 tons skrald og affald fra Smukfest til Renosyd, og nu skal festivalgæsterne være bedre til at sortere til genbrug.

- Vi vil ændre de unges opfattelse, så det også bliver vigtigt at sortere affald, når de er på festival, siger Annemette Fuglsang, der er direktør Renosyd i Skanderborg.

Se: Vikinger byder på festival-luksus

Hun håber, at dette års grønne profil vil gøre en forskel.

- De kommende generationer mangler ressourcer, hvis ikke vi tager vare på ressourcerne i dag, så det er helt nødvendigt, at vi alle sammen gør noget for miljøet, siger Annemette Fuglsang.

I kampen for at gøre Smukfest endnu smukkere har Renosyd derfor i år arrangeret forskellige events og konkurrencer, der skal gøre gæsterne bevidste om genbrug.

Se: Headhuntet til Smukfest

- Det er en kæmpe udfordring, men for hver eneste af de unge, som kommer hen til os og siger, at de gerne vil være med, så synes vi, at vi har sejret. Det er det hele værd, siger Annemette Fuglsang.

Som led i Renosyds grønne festivalprofil gjorde miljøminister Eva Kjer Hansen (V) torsdag sin entre på festivalen, hvor hun blandt andet overværede en skraldestafet.

- Det er her, hvor de unge mennesker er omgivet af affald, og skal forholde sig til det, at man kan skabe noget aktivitet og noget forståelse for, at det er en god idé at samle skraldet sammen, siger Eva Kjer Hansen.

Du kan se mere om kampen mod skraldet i tv-indslaget øverst på siden.

tømrer håndværker håndværk

Borgmester berørt af konkurs: Tabet er større, end tal kan vise

YouTuber som SOSU-assistent - Rasmus Brohave er SOSU-assistent for en dag

Kendt YouTuber skal få flere til at vælge SOSU-uddannelserne

Gudenaadalens Efterskole - Coronaudbrud

Stort smitteudbrud på østjysk efterskole: Flere elever i kø til coronatest

coronatest podning corona covid-19 visir

Basket-trup hårdt ramt af smitte

ny færgerute halmstad sverige grenaa stena line norddjurs

Færgefart i coronatid: Ny færgerute går langt bedre end forventet

Hot spot aarhus

Østjyllands Politi nedlægger hotspots