De kæmpede med flammerne i dagevis – men pludselig fik de et uventet opkald

En usædvanligt stor og meget voldsom brand med sjældne dimensioner. Sådan beskrives en storbrand på Djursland, hvor brandfolkene ikke kun kæmpede med flammerne – men også med tiden. Få historien om brandvæsnets usædvanlige opgave her.

På Djursland udbrød i oktober en af de største brande, der længe er set i Danmark.

- Som jeg har forstået det, er det en af de største brande i nyere tid i Danmark. Branden i Pindstrup er absolut det største, vi har været ude for i vores beredskab, og det er også det største, jeg har prøvet, siger Morten Sønderby.

Han er beredskabsdirektør ved Beredskab & Sikkerhed, brandvæsnet i de fire østjyske kommuner Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs. Tidligere har han også været brandchef i Falck. 

Det var hans ansvar at få slukket branden i Pindstrup på Djursland. Skal han pege på brande af sammenlignelig størrelse, nævner han sidste års 10 uger lange affaldsbrand ved Roskilde samt fyrværkerikatastrofen i Seest i 2004.

Klokken har netop passeret otte, og Morten Sønderby er mødt ind på kontoret i Randers, da den første melding om brand i en bunke træspåner hos virksomheden Kronospan i Pindstrup tikker ind. Det er tirsdag den 26. oktober.

- Jeg får besked om alle brande på sms. I løbet af formiddagen kunne jeg se, at der bare blev sendt flere og flere stationer til, så vi havde tømt næsten hele Djursland. ”Hold da op, det er en stor brand”, tænkte jeg.

Branden på Djursland er ikke den eneste, brandvæsnet skal bekymre sig om. Tirsdag eftermiddag udbryder der en voldsom brand med giftig røg i Galten, som trækker massive ressourcer fra de østjyske beredskaber.

Beredskab & Sikkerhed dækker sammen med Østjyllands Brandvæsen otte østjyske kommuner og har fælles vagtcentral.

På et tidspunkt er situationen så presset, at Sydøstjyllands Brandvæsen må sende en ekstra stigevogn, som bliver strategisk placeret i Aarhus, hvis der skulle blive brug for at rykke ud til eksempelvis en lejlighedsbrand i det østjyske. Alle de lokale brandstationers stiger på nær en enkelt er indsat i de to store brande.

- Vores vagtcentral og vores operationschef var voldsomt pressede, for de havde nu to brande at skulle håndtere. Vi var maksimalt pressede, mindes Morten Sønderby.

Selv om brandvæsnet ikke tirsdag kender det fulde omfang af branden i Galten, kan beredskabsdirektøren godt se, at indsatsen bliver stor og langvarig.

- Vi kan godt se, at, branden ikke er slukket tirsdag aften. Men vi ved endnu ikke på det tidspunkt, at det kommer til at tage så mange dage, siger Morten Sønderby.

75 kilometer længere vestpå kommer Pindstrup-branden også til at fylde hos Beredskabsstyrelsen, det statslige beredskab som blandt andet assisterer med brandslukning landet over.

En usædvanligt stor brand, kalder brigadechef ved Beredskabsstyrelsen i Herning Ole Mæhlisen branden i Pindstrup, som han i alle brandens ni dage sendte mandskab til i treholdsskift.

- Vores døgnvagt var ikke truet, men det var en indsats, der var ganske betydelig for os, siger Ole Mæhlisen, der undervejs måtte trække på værnepligtige fra andre af Beredskabsstyrelsens kaserner.

- Det var en meget voldsom brand, som har dimensioner, man sjældent ser, siger Ole Mæhlisen.

Normalt er det operationschefen på vagtcentralen, som koordinerer indsatsen ved større brande, hvor der bliver tilkaldt mandskab fra flere brandstationer i Østjylland.

I dette tilfælde er der dog ikke tvivl om, at beredskabsdirektøren skal involveres, og Morten Sønderby samler sin krisestab, som han ifølge beredskabsplanen skal gøre, når der er brug for en større koordinerende indsats udenom selve brandslukningen. Eksempelvis håndtering af logistik og bredere myndighedskontakt.

Morten Sønderby er ikke i tvivl om, at det bliver nødvendigt at samle krisestaben i denne situation. Klokken 15.30 holder krisestaben sit første møde, og siden følger de op med møder klokken 19 og 23 på det, der skal vise sig at blive den første af mange dage med storbrand i Pindstrup.

Samtidig er Beredskabsstyrelsen allerede tilkaldt med deres orange køretøjer og mandskab, for der er brug for mange hænder ved slukningen. De værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen skal vise sig at blive en fast del af slukningsarbejdet i alle ni dage, hvor op mod 200 brandfolk hen over et døgn var indsat, da det gik højest.

- Vi har nogle gange Beredskabsstyrelsen med til gårdbrande eller andre længerevarende indsatser, men vi trækker ikke meget på dem. Normalt højest en håndfuld gange om året, siger Morten Sønderby.

Tirsdag aften står det klart, at branden er så voldsom, at brandvæsnet mangler udstyr til at bekæmpe den, fortæller Morten Sønderby.

- Vi har vores egen stige og Beredskabsstyrelsens sprøjter. Vi køler maksimalt på bunken af træspåner samt på bygningerne, men vi har brug for mere vand hurtigere, og vi har brug for at kunne komme længere op på bunken med vandet. Så får vores indsatsleder og operative chef den geniale idé at ringe til nogle af vores venner.

Vennerne er Aarhus Lufthavn i Tirstrup, som har to såkaldte crashtendere, brandslukningskøretøjer med store kræfter. Da vagtcentralen kontakter lufthavnen, lyder meldingen: ”Ingen problemer, vi kommer straks”.

Crashtenderne har ifølge Morten Sønderby en kastelængde på 60-70 meter. Derudover sidder brandfolkene inde i bilen og skal altså ikke stå tæt på ilden. Derfor kan de også komme tættere på flammerne. Der er kun ét problem med lufthavnens crashtendere: De skal være hjemme igen, inden lufthavnen åbner igen næste morgen.

- Ellers nedlægger vi den civile flytrafik. Det var helt, helt ekstraordinært, at lufthavnen havde sendt dem ud sidst på aftenen, fordi de ikke havde nogen fly, der gik op og ned i det tidsrum, fortæller Morten Sønderby.

På dagens sidste krisestabsmøde aktiverer han derfor en aftale mellem Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen om, at de kommunale beredskaber kan rekvirere udstyr i Forsvaret. 

Forsvaret har tidligere deltaget med crashtendere ved brandindsatser, oplyser Beredskabsstyrelsen. Men det er første gang, at Beredskab & Sikkerhed benytter sig af aftalen, og det bliver en øjenåbner for Morten Sønderby, der klokken 23.55 ringer til brigadechef Ole Mæhlisen.

- Jeg siger til ham, at vi rigtig gerne vil anmode om at få Forsvarets reserver af crashtendere fra de militære lufthavne til at hjælpe os, siger Morten Sønderby.

Beskeden går hurtigt videre i Forsvarets systemer. Klokken 01.30 møder den første militære lufthavnssprøjte ind, og klokken 02.00 har Morten Sønderbys indsatsleder på brandstedet nu tre crashtendere indsat på lån fra de militære lufthavne i Aalborg, Karup og Skrydstrup. Der er tale om reservekøretøjer.

- Det var 20 år gamle køretøjer, og de var kanongode. Der var begrænset moderne teknologi i dem. Det var bare råt og brutalt, og de soldater, der kørte dem, "havde en fest". Det jo var en enestående måde, hvorpå de fik lejlighed til at træne med deres udstyr over længere tid og i samarbejde med de mange andre aktører på skadestedet, mindes brandchefen

Crashtenderne bliver en af flere afgørende brikker i slukningen.

Da tirsdag er blevet til onsdag, begynder det at stå klart, at branden i Pindstrup kan blive langvarig. Det er samtidig blevet tydeligt, at branden har et så stort omfang, at den ikke uden videre kan slukkes med vand.

I løbet af de ni slukningsdage lærer Morten Sønderby blandt andet, at han kan trække på kollegaer fra beredskaber over hele landet. På branddag to har de således selskab af en ingeniør fra Hovedstadens Beredskab, som hjælper med at analysere, hvilke muligheder beredskabet har i forhold til slukningen. Blandt andet muligheder og begrænsninger ved brug af skum, samt hvor meget vand der skal til for at slukke branden. Resultatet er ikke positivt.

- Beregningen lød, at vi skulle helt op at bruge omkring 50.000 liter vand i minuttet. Det er meget. Vi har 8000 liter i en tankvogn, så det svarer til, at vi skulle tømme seks tankvogne i minuttet. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, siger Morten Sønderby og forklarer, at de derfor skifter fokus og undersøger en strategi om en kontrolleret nedbrænding.

I 2020 brød en stor brand ud i en affaldsoplagring ikke langt fra Roskilde. Branden endte med at vare i 10 uger – blandt andet fordi brandvæsnet foretog en kontrolleret nedbrænding. Den sjællandske løsning var at dynge jord op omkring branden, hvilket skubbede brandtemperaturen op i nærheden af 1100 grader med en mere ren forbrænding og lavere røgudvikling til følge. Beredskab & Sikkerhed holder derfor onsdag flere onlinemøder med beredskabet fra Roskilde for at høre om deres erfaringer.

To faktorer gør dog, at den strategi aldrig bliver forsøgt på Djursland. Dels er virksomheden interesseret i at få slukket branden så hurtigt som muligt, så de kan få gang i produktionen igen, og derudover er der en afgørende forskel fra affaldsbranden på Sjælland.

- Røg er generelt sundhedsskadelig, og folk boede omkring den, så vi kunne ikke sige, at det bare var fint at lade det brænde. Vi forlod derfor ret hurtigt princippet om kontrolleret nedbrænding, siger Morten Sønderby.

Dermed står brandvæsnet fortsat tilbage med et bogstaveligt talt gevaldigt problem. At det overhovedet kan blive en så stor og omfattende brand, forklarer Morten Sønderby ved at sammenligne med et midsommerbål.

- Har du et stort sankthansbål, kan det godt brænde til næste morgen, og det er bare et sankthansbål. Forestil dig så, at du har 53.000 kubikmeter, der brænder. Det er meget stort, og det tager lang tid at slukke. Vi ser det også andre gange. Har vi brand i halmballer i en lade, kan de stå og brænde i to og tre dage, fordi det er så kompakt, og du er nødt til at få det pillet fra hinanden.

Ifølge Morten Sønderby bliver der de første døgn af branden kølet meget på de omkringliggende bygninger, så branden ikke skal sprede sig, og det er godt, for det kunne være gået langt værre, hvis branden havde bredt sig til selve fabrikken, vurderer brigadechef Ole Mæhlisen.

- Der blev truffet de rigtige beslutninger af indsatslederen, og det var godt, for det kunne være gået rigtig galt. Hvis man havde truffet de forkerte dispositioner, var hele fabrikken brændt ned, siger Ole Mæhlisen.

Den analyse er Morten Sønderby enig i. Kun en enkelt gang fløj brændbart materiale over og antændte en mindre såkaldt punktbrand i en kantinebygning, men den blev hurtigt slukket.

- Og godt for det, for der var masser af færdigproducerede spånplader i nogle af de omkringliggende bygninger. Havde ilden fået fat i dem, havde det ikke været godt.

Store vandmængder kan som sagt ikke gøre det alene, så brandvæsnet tyer i stedet til en bid-for-bid-metode, hvor de store crashtendere sprøjter intensivt på et hjørne af branden, hvorefter en stor entreprenørmaskine med grab piller den afkølede bid ned på jorden, så den kan slukkes helt. En langsommelig proces med én svaghed. Det slukkede materiale skal nemlig skubbes væk, men der er ikke plads ved fabrikken.

Det viser sig dog, at virksomheden ejer en mark ved siden af. Det våde afbrændte materiale må dog af miljøhensyn ikke bare dumpes på en mark, hvorfor der ifølge Morten Sønderby på rekordtid og med de lokale myndigheders lyngodkendelse bliver iværksat etablering af membran og kloakering af marken.

Fabrikken står for opgaven, og på ingen tid ruller entreprenørmaskiner og mandskab ind og får omdannet marken til oplagringsplads for det afbrændte, våde materiale med tilslutning til virksomhedens private rensningsanlæg. I øvrigt det samme anlæg, som brandvæsnet kobler deres pumper på for at genbruge det vand, de bruger til at slukke med. Resultatet er, at de efterhånden slukker brand med kulsort vand.

Dermed har brandvæsnet nu en funktionel plan for at få slukket branden - med en estimeret slukningstid på tre uger. Den melding går ud via pressen.

Sideløbende med slukningsarbejdet bliver den såkaldte LBS, den lokale beredskabsstab aktiveret, hvor brandvæsnet sammen med blandt andre Syddjurs Kommune, Østjyllands Politi og Styrelsen for Patientsikkerhed varetager situationen for særligt borgerne i Pindstrup.

Det bliver besluttet at evakuere borgere med åndedræts- og hjerteprobler, ligesom myndighedernes officielle beredskabsmeddelelser fremover koordineres herfra.

Branden har fra første time konsekvenser for beboerne, og det er beredskabsdirektøren meget bevidst om, fortæller han.

- Jamen, det fyldte rigtig meget, for det påvirkede jo de borgere og deres hverdag, siger Morten Sønderby og understreger, at han og hans mandskab også af hensyn til de evakuerede og tilbageværende i byen havde ansvar for at få slukket branden hurtigst muligt.

- Det var jo ikke sjovt for de mennesker, der boede derude i den tid, så det betød selvfølgelig meget, siger Morten Sønderby, som generelt oplevede, at beboerne var søde og rare til at hjælpe hinanden og også var positive over for brandvæsnets indsats.

De mange ressourcer, beredskabet bandt på brandstedet, og fabrikkens mulighed for at komme i gang igen talte for at få afsluttet slukningen hurtigt.

- Men det primære hensyn var borgerne og deres sundhedstilstand, siger Morten Sønderby.

Da det bliver søndag, og branden hærger på sjette dag, kommer der pludselig skred i slukningsarbejdet. Christian Malthe-Bruun, ejer af firmaet AC Recycling, har set et billede fra branden. Han er overbevist om, at han kan slukke den på nogle få dage, hvilket han også kører til Pindstrup og fortæller virksomheden og indsatslederen.

AC Recycling sælger blandt andet maskiner til skovbrug, og den har en stor nedbrydningsmaskine stående, som han bruger til at knuse træ med. En amerikanskproduceret form for kæmpemakulator på godt 60 ton og med det stærke navn CBI Magnum Force.

Christian Malthe-Bruun tilbyder at stille den enorme nedbrydningsmaskine til rådighed. Han vil give det et forsøg på fem gratis timer. Virker hans løsning, skal firmaet betale 10.000 kroner i timen. Simpelt forklaret bliver den brændende bunke med hjælp fra vandkanoner og crashtenderne slukket og brudt ned i mindre bidder, kørt gennem den store nedbrydningsmaskine, hvor massen undervejs tilføres vand. Ud kommer vådt og ikke mindst slukket materiale, der kan flyttes til nabogrunden.

- Da vi får sat i gang den maskine, som knuser cirka 700 kubikmeter i timen, kan vi se, at det svinder i bunken, og at nu kommer det til at gå stærkt med at få slukket branden, mindes Morten Sønderby, hvis største frygt var, at maskinen skulle bryde ned.

Det gør den dog ikke. Tværtimod kører den 82 timer i træk og æder undervejs 13.000 liter dieselolie, husker Christian Malthe-Bruun.

Han er aldrig i tvivl om, at maskinen kan klare opgaven med at knuse de op mod 53.000 kubikmeter brændende materiale. Han ender med at sende en regning på 810.000 kroner til virksomheden for tre et halvt døgns assistance til slukningsarbejdet.

Trods succesen med nedbryderen er Morten Sønderby alligevel tilbageholdende med at ændre på estimatet om, at det tager tre uger at slukke branden. Han vil ikke risikere, at byens beboere bliver skuffede.

- Det turde vi ikke, for maskinen kunne jo bryde ned, og der var folk, som var flyttet midlertidigt væk på grund af branden, siger beredskabsdirektøren.

Han husker tydeligt, da indsatslederen i en sms onsdag den 3. november klokken 23.15 omsider erklærer branden for slukket. Kriselederen kan ånde lettet op, og det kan byen også.

Tilbage er oprydningsarbejdet, som tager nogle dage. Blandt andet skal 15 kilometer brandslanger samles sammen. De fleste er Beredskabsstyrelsens, og slangerne tegner på sin vis et godt billede af, at slukningsarbejdet i høj grad har vist gevinsten ved samarbejde.

- Kendetegnet ved den her brand har været samarbejdet mellem flere instanser. Også fabrikken. De gjorde en stor indsats. Havde de ikke medvirket så aktivt, kunne det have brændt 14 dage længere, mener brigadechef Ole Mæhlisen.

Beredskabsstyrelsens udstyr og værnepligtige får også stor ros fra den østjyske beredskabsdirektør.

- Beredskabsstyrelsen har været en enormt stor hjælp. Det er jo dem, der har haft de fleste brandfolk derude. Mest manpower. De havde hvert døgn mellem 100 og 120 brandfolk på stedet, mens vi selv havde mulighed for at stille en holdleder og fem brandfolk i tre-holdskift, altså cirka 18 brandfolk i døgnet, siger Morten Sønderby, der også skulle sikre, at han havde mandskab til de øvrige – og mere almindelige – opgaver i de fire østjyske kommuner.

Han er taknemlig for Beredskabsstyrelsens droneberedskab som foretog analyserne af brandens omfang.

- Vi kunne ikke have gjort det her uden at have fået en masse hjælp. Også fra Kemisk Beredskab, der kørte rundt og lavede målinger af røg i byen. De var også en vigtig del af indsatsen. Der var mange specialister involveret, og det er bare så vigtigt at få nævnt, siger Morten Sønderby, som også fik assistance fra indsatsledere fra så forskellige steder som Aarhus, Bornholm og Sønderborg, da den lokale bemanding trods ihærdig indsats ikke rakte.

- Vi hjælper jo, når vi kan. Det kan jo være, vi står i samme situation en anden gang, siger Allan Dalager, beredskabschef i Sønderborg Kommune, som kalder branden i Pindstrup for en 10-års hændelse.

Faktisk fik krisestaben hurtigt dækket 50 vagter ind med indsatsledere fra hele landet. Da var prognosen, at slukningen ville tage tre uger.

- Vi fik massiv støtte fra rigtig mange andre beredskaber i Danmark, således at vi havde en robust vagtplan på ledelsesdelen klar frem til den 14. november. Det blev heldigvis ikke nødvendigt så lang tid frem, siger Morten Sønderby.  

Ingen ønsker en så stor brand, understreger Morten Sønderby. Men når den nu engang opstod, og det lokale beredskab på den baggrund fik gjort sig en masse erfaringer, kalder det på en grundig evaluering.

Derfor vil han også have samlet erfaringerne sammen og evalueret indsatsen grundigt, så hans eget og andre beredskaber kan lære af kæmpebranden i Pindstrup, der varede i ni dage og havde store konsekvenser for både fabrikken, beboerne og i området og beredskabet.

- Det kan jo godt ske, at der et andet sted opstår brand i for eksempel noget flisoplag, som forhåbentlig aldrig bliver lige så stor, men alligevel stor nok til, at det vil tage dage at slukke. Kan man så forestille sig, at man kan bruge sådan en nedbrydningsmaskine igen, siger Morten Sønderby.

Han forventer, at evalueringsarbejdet er afsluttet engang i 2022. I den kommende tid vil han indsamle viden fra slukningsarbejdets mange aktører.

- Det var ikke alt, vi gjorde perfekt. Men vi løste opgaven, og så er det vigtigste, at vi får erfaringerne ned på skrift, så vi kan dele den her evaluering med de andre beredskaber. Det kan så heller ikke understreges nok, at det har været en holdindsats. Jeg har stået i spidsen, men der er rigtig mange, der har trukket et meget stort læs for, at det kunne lykkes, siger beredskabsdirektøren.