Se billederne: Nu er Troels Kløvedal stedt til hvile

Torsdag blev hele Danmarks kaptajn begravet. Se billeder fra begravelsen nederst i artiklen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Troels Kløvedal blev begravet torsdag middag. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix

Den danske forfatter og eventyrer Troels Kløvedal er stedt til hvile.

Det skete ved en begravelse torsdag klokken 12 i Holmens Kirke i København. En begravelse, han selv havde planlagt.

Kløvedal døde 23. december i en alder af 75 år.

Blandt de fremmødte ved torsdagens begravelse var både Kløvedals familie og en bred vifte af kulturpersonligheder.

Skuespilleren Iben Hjejle, kunsthistorikeren Bente Scavenius og Gyldendals tidligere litterære direktør Johannes Riis var blandt andre til stede.

Men også adskillige andre danskere havde fundet vej til Holmens Kirke for at ære eventyreren.

Der var adgang for alle til begravelsen, men den forreste del af kirken var forbeholdt familie og venner.

Troels Kløvedal fik en stor drøm opfyldt, da han i 2015 sejlede Nordkaperen til det græske turkisblå øhav for at fortælle historien om det land, der skabte de søjler, vores demokrati hviler på i dag. Foto: Finn Hagemann/TV 2

Selv planlagt sin begravelse

Kløvedal havde selv planlagt sin begravelse. Inden sin død holdt han møder med provst Ejgil Bank Olesen, der forestod begravelsen.

Min far har altid haft et meget tæt forhold til Holmens Kirke.
Mikkel Beha - inden begravelsen

Det fortalte sønnen Mikkel Beha Erichsen i sidste uge til Ritzau. For Kløvedal var Holmens Kirke "det naturlige valg".

- Min far har altid haft et meget tæt forhold til Holmens Kirke. Han er kommet der meget, han har filmet derinde. Og så er det Søværnets kirke.

- Og frem for alt er det den eneste kirke i Danmark, der ligger helt ned til vandet. Ydervæggene går lige ned i Københavns kanaler. Vi skal nok få sendt ham smukt afsted, sagde Mikkel Beha Erichsen.

Den nærmeste familie samlet foran Holmens Kirke. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix

Døde i sit hjem på Djursland

Ifølge B.T., der var til stede i kirken under begravelsen, var Johannes V. Jensens "Hvor smiler fager den danske kyst" blandt de sange, der blev sunget.

Kløvedal var blandt andet kendt for sine ekspeditioner med skibet "Nordkaperen". Med "Nordkaperen" sejlede han Jorden rundt tre gange. Sejlerlivet er skildret i både bøger og tv-programmer.

Kløvedal døde ud på formiddagen 23. december hjemme på sin gård i Gravlev på Djursland omgivet af sine fem børn og sin kone, Else Marie.

Han led af den uhelbredelige nervelidelse als og lungesygdommen bronkiektasi. Symptomerne på als mærkede han første gang i februar 2015.

I oktober 2018 trodsede han sin sygdom og deltog i åbningen af udstillingen "Frihedens Værksted", der sætter ord og billeder på hans rejser med "Nordkaperen".

Udstillingen kan ses på Naturhistorisk Museum i Aarhus frem til 8. september.

  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Maria Stenz ankommer. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Hanne Danielsen foran Holmens kirke Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Troels Kløvedals barnebarn Emil Erichsen. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Erik Peitersen (midt i billedet) ankommer. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Erik Peitersen (midt i billedet) ankommer. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Listbeth Lundquist ankommer. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Mathilde Bondo og Lasse Helner ankommer. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Bente Scavenius ankommer. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Iben Hjejle og Ulrik Wivel ankommer. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Johannes Riis, direktør for Gyldendal, ankommer. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
Fra venstre Troels Kløvedals datter Gurli Marie Kløvedal, hans kone, Else Marie Meldgaard, sønnen Asbjørn Kløvedal og datteren Sille Kløvedal. Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix
  Foto: Tariq Mikkel Khan - Ritzau Scanpix

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her