Tine samler penge ind til buketter - skal deles ud til ensomme ældre

Blomsterdekoratøren Tine Axelsen fra Djursland oplevede i sidste uge, hvor meget en buket kan betyde for ældre, der lige nu sidder i isolation. Det gav hende ideen til at starte en indsamling.

Blomsterdekoratøren Tine Axelsen fra Koed på Djursland, bliver oftest mødt med et smil, når hun leverer blomster ud til borgere.

Men i sidste uge fik hun en reaktion fra en modtager, som var udover det sædvanlige og som også rørte hende dybt.

Hun skulle aflevere en buket blomster til en ældre mand, der på grund af coronavirussen sidder isoleret i sin bolig på Djursland.

Fra et vindue i døren kunne Tine Axelsen se, at den ældre herre sad i sin stol og kiggede ud ad vinduet med et tomt blik. Et blik, der ifølge Tine Axelsen ændrede sig, da han opdagede, at hun havde lagt blomster og chokolade foran hans dør.

quote Det rørte mig virkelig at se, at han blev så rørt, og at den buket havde så stor betydning for ham.

Tine Axelsen, blomsterdekoratør, Koed

- Jeg ringer altid på, ligger blomsterne og går cirka fem meter væk. Jeg kunne se, at han var meget overrasket, og i begyndelsen forstod han ikke, at det var til ham, siger Tine Axelsen, til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- Da jeg på afstand fik forklaret, at det var til ham, blev han meget rørt, og jeg kunne se, hans underkæbe dirrer, siger hun.

På kortet, som var lagt ved blomsterne og chokoladen, kunne Tine Axelsen se, at ordren var fra pårørende, som ikke havde mulighed for at besøge den ældre mand på grund af COVID-19.

Buketterne skal efter planen deles ud på dronningens fødselsdag torsdag den 16. april. 
Buketterne skal efter planen deles ud på dronningens fødselsdag torsdag den 16. april.  Foto: Privat foto - Tine Axelsen.

Vil sprede glæde med blomster hos endnu flere

Denne oplevelse gav Tine Axelsen lidt at tænke over, da hun kørte tilbage til sin butik ’Tines Blomsterdesign’.

- Det rørte mig virkelig at se, at han blev så rørt, og at den buket havde så stor betydning for ham. Han var fuldstændig ligeglad med, hvad blomsterne havde kostet. For ham var det tanken, der betød noget, og det gjorde stort indtryk at se, at det reddede hans dag, siger Tine Axelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Episoden gav Tine Axelsen ideen til at lave indsamlingen ’Spred Glæde’. Her kan dem, der har lyst til at være med til at give ældre borgere et smil på læben i en ellers svær tid, sende 25 kroner eller mere til Tines Blomsterdesign på MobilePay.

Pengene bruges udelukkende til at sprede glæde med blomster hos de ældre i lokalområdet, som på grund af coronakrisen er blevet isoleret fra familie og bekendte.

Indsamlingen hedder 'Spred Glæde'.
Indsamlingen hedder 'Spred Glæde'. Foto: Privat foto - Tine Axelsen.

Overvældende stor opbakning på kort tid

Tine Axelsen søsatte indsamlingen for kun 13 timer siden, og på denne korte tid har hun modtaget overvældende mange donationer fra borgere, som gerne vil være med til at sprede glæde med blomster.

I skrivende stund har hun fået tilsendt mere end 24.000 kroner. Ældresagen Midtdjurs har givet den største donation, som er på 2.500 kroner. Resten af pengene kommer fra helt almindelige borgere, som donerer mellem 25 kroner til 150 kroner.

quote Det er helt vildt, og jeg er meget rørt over opbakningen. Jeg kan næsten sætte en streg hver 20. sekund, hvor indbetalingerne kommer.

Tine Axelsen, blomsterdekoratør, Koed

- Det er helt vildt, og jeg er meget rørt over opbakningen. Jeg kan næsten sætte en streg hver 20. sekund, hvor indbetalingerne kommer, siger Tine Axelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Donationerne kommer især fra Tine Axelsen lokalområde, men der er også indbetalinger fra personer, som boer i Aarhus og Randers.

- Jeg får også en del rørende beskeder fra dem, der donerer penge. Det er tydeligt, at mange også har et afsavn til ældre, som de ikke kan besøge. Der er også mange donationer fra børn, som har tømt sparegrisen, så det er meget rørende, siger hun.

Tine Axelsen har reklameret for sin indsamling på sin Facebook-side, og hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at så mange vil bidrage til indsamlingen.

- Jeg håbede på, at jeg kunne samle 6.000 kroner ind, men da jeg vågnede i morges, var det jo allerede langt over, siger Tine Axelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Kan blive svært at håndtere succesen

Tine Axelsen har sin butik ’Tines Blomsterdesign’ på sin gård i Koed, og hun har ingen ansatte. Derfor tænker hun lige nu meget over, hvordan hun skal håndtere succesen og bære sig ad med at levere de mange buketter ud til de ældre borgere.

Planen er nemlig, at de skal leveres på dronningens 80-års fødselsdag, torsdag den 16. april, fordi dronningen tidligere har opfordret til, at folk sender blomster til ensomme ældre fremfor at sende dem til Hendes Majestæt Dronningen.

quote Mit hjerte banker helt, når jeg skal sige, hvor mange penge, der allerede er kommet ind, fordi jeg ved ikke helt, hvad det ender i, og hvordan jeg skal håndtere succesen.

Tine Axelsen, blomsterdekoratør, Koed

- Mit hjerte banker helt, når jeg skal sige, hvor mange penge, der allerede er kommet ind, fordi jeg ved ikke helt, hvad det ender i, og hvordan jeg skal håndtere succesen, siger Tine Axelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Heldigvis har flere af de borgere, som har sendt donationer, også tilbudt at hjælpe Tine Axelsen med at bringe blomsterne ud.

- Jeg forestiller mig, at det godt kan ende med, at jeg binder buketter på livet løs torsdag, og så får jeg hjælp fra frivillige, som kan køre ud med buketterne. Og så kan der også blive råd til nogle kagekoner og nogle lækre jordbærtærter, som de ansatte på plejehjemmene også kan få glæde af. De gør jo også en kæmpe indsats i denne tid, siger Tine Axelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

I første omgang skal blomsterne og kagerne deles ud på Demens Plejehjemmet i Kolind, Rønde Plejehjem og til 40 ældre, som bor i egen bolig i Kolind, Ryomgård, Pindstrup og Nimtofte.

Tine Axelsen slår desuden fast, at hun tager alle forbehold i forbindelse med COVID-19, når hun binder blomsterne, leverer kager ud og skal have hjælp fra frivillige.

Tine Axelsen er overvældet over den opbakning hun har fået.
Tine Axelsen er overvældet over den opbakning hun har fået. Foto: Privat foto - Tine Axelsen.
Anne Arentoft Kristensen - Kompostdronning

Anne vil bruge naboernes haveaffald til at skabe bæredygtigt landbrug

Mette Frederiksen

Mette F. med corona-opsang: Debat om restriktioner afspejler ikke alvoren i Europa

Jens Liebmann

Der er gået mode i mundbindene: - Maskerne er en accessory

respirator hospital

Pressede hospitaler sender coronapatienter videre

def_thumb,50_percent

- Det er ikke med stor glæde, men vi er nødt til at vise samfundssind

Ramus Brohave

Kendt Youtuber skal få flere til at tage SOSU-uddannelsen