muted

Kampen for kroen

En del østjyder har søde barndomsminder fra den folkekære, lokale attraktion, Kalø Slotskro. Mange bliver derfor tunge om hjertet, og der lyder dybe suk, når samtalen handler om kroen, der snart skal rives ned. I stedet vil Nationalpark Mols Bjerge bygge et nyt velkomstcenter. Men hvorfor skal kroen rives ned? Og er det i bund og grund ikke en god idé med et velkomstcenter til lokale og turister?

Flere østjyder fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at de er ærgerlige over, at de snart ikke vil kunne nyde den berømte kaløgryde eller de store, saftige bøffer på den gamle kro, der har ligget på stedet i årevis. Dette år fylder kroen faktisk rundt: Hele 50 hurraer skal der til. Og nu har modstanden nået et nyt toppunkt.

I februar 2014 startede Linda Hallengreen Toft Mikkelsen underskriftindsamlingen: ”Skal Kalø Slotskro rives ned??? Vi siger nej!!!”, og nu har over 5000 mennesker skrevet under. Hver dag tikker nye underskrifter ind – fra Østjylland og endda helt til København.

- Det er vi glade for, for det viser, at vi ikke står alene med utilfredsheden. Underskriftindsamlingen er nået langt ud – fra lokale til turister. Det er meningen, at vi vil overrække underskrifterne til borgmesteren, når lokalplanen til det nye velkomstcenter skal godkendes i byrådet, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Screenshot fra underskriftindsamlingen
Screenshot fra underskriftindsamlingen

Østjyderne ved ikke, hvad de skriver under på

Men selvom flere tusinde østjyder står sammen mod opførslen af en ny bygning, rykker det ikke ved beslutningen om, at kroen skal rives ned. Erling Post, formand for Nationalpark Mols Bjerge, står i spidsen for projektet og fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at han mener, at underskrifterne skal tages med et gran salt. Indsamlingen startede i 2014 og dermed nogle år før, at Nationalparken kunne fremvise et reelt bud på, hvordan kroens afløser skulle se ud.

Jeg betvivler også, at indsamlingen er repræsentativ for befolkningens holdning. Der er jo ikke blevet lavet en tilsvarende undersøgelse om, hvor mange der egentlig støtter op om projektet.
Erling Post, formand, Nationalpark Mols Bjerge

 

Nationalparken afholdt en arkitektkonkurrence i 2016, hvor arkitektfirmaer indsendte deres bud på, hvordan et nyt velkomstcenter kunne se ud. Først efter vinderen blev kåret, kunne de offentliggøre illustrationerne. Han er overbevist om, at hvis de, der underskrev, egentlig så illustrationerne og satte sig ind i, hvad centret skulle bruges til, så ville de fleste være langt mere positive.

- Jeg betvivler også, at indsamlingen er repræsentativ for befolkningens holdning. Der er jo ikke blevet lavet en tilsvarende undersøgelse om, hvor mange der egentlig støtter op om projektet. Vi er i dialog med mange lokale og turister, som er positive overfor projektet, siger han.

Den pointe er Linda Hallengreen Toft Mikkelsen dog ikke enig i. Hun mener, at Erling Post undervurderer de folk, der har skrevet under, og at de fleste skriver under, fordi de ønsker at bevare kroen for enhver pris.

- Erling Post mener, at den menige borger er blevet hørt, fordi der er borgerforeninger, der sidder med i nationalparkens bestyrelse, men jeg mener ikke, at én person fra en forening kan repræsentere alle borgere. Jeg synes, det er nedgørende overfor dem, der har skrevet under, at Erling konkluderer, at de ikke ved, hvad de skriver under på, siger hun. 

Velkomstcenter bliver magnet for turister

Ifølge Erling Post er det et problem, at slotskroen skygger for udsigten til slotsruinen og skjuler strandhuset. Derudover kan slotskroen kun bruges i sommerperioden, fordi det ikke er isoleret nok til vinterperioden. Det, mener han, vil kunne afhjælpes med et nyt velkomstcenter, som giver plads til naturen. Her vil man stadig kunne drive restaurant og kunne tiltrække, vejlede og inspirere de lokale samt turister året rundt, fortæller han.  

Han mener, at det er nødvendigt at opføre velkomstcentret på det område, hvor slotskroen og strandhuset ligger, fordi der årligt er 300.000 besøgende ved Kalø Slotsruin.

- Derfor er det kun naturligt, at vi placerer velkomstcentret dér, hvor folk er. Desuden findes der ikke noget sted, hvor vi har samme mulighed for at inspirere og vejlede lokale samt turister i dag, siger han. 

Erling Post, bestyrelsesformand, Nationalparken Mols Bjerge
Erling Post, bestyrelsesformand, Nationalparken Mols Bjerge

Men de pointer køber Linda Hallengreen Toft Mikkelsen ikke. Hun tror ikke, at det nye velkomstcenter vil tiltrække turister, eller at der er behov for et center til information, da hun er overbevist om, at turister i disse tider bruger nettet til at finde de informationer, de har brug for. Hun påpeger, at der er andre områder i Danmark, hvor man heller ikke har velkomstcentre; for eksempel ved Grenen i Skagen.

Erling Post fortæller, at han erkender, at der altid vil være mennesker, der er imod planen om et nyt velkomstcenter.

- Alle har lov til deres egne meninger. Mange har minder derfra, og derfor vil de ikke have, at det skal rives ned. Det er også fint. Men man skal bare huske på, at vi, der er ældre, faktisk har minder længere tilbage. Helt tilbage fra dengang, hvor der ikke var opført nogen kro. Dengang hvor strandhuset stod alene i naturen. Så for os er det faktisk vores barndomsminder, der vender tilbage, når kroen bliver revet ned, siger han.

 

Isolering af kroen er ikke godt nok

Linda Hallengreen Toft Mikkelsen har selv holdt møde med Erling Post, hvor hun fremlagde et alternativt bud på et velkomstcenter, der efter hendes mening både tilgodeså bestyrelsens og de lokales ønsker. I forlængelse af kroen kunne man udbygge et velkomstcenter til information. Og i stedet for at rive kroen ned, kunne man isolere den, så turisterne også kunne spise der om vinteren. Det giver den nuværende lokalplan tilladelse til.

 

- Forpagteren af kroen har endda tilbudt at isolere kroen for egne penge, men det vil Erling ikke høre tale om. Det er ikke godt nok. Når man snakker med Erling, lyder det som om, at sagen er afgjort, men intet er afgjort endnu. Med så drastiske ændringer i landskabet, der opstår ved opførslen af så stort et velkomstcenter, skal der udarbejdes en ny lokalplan. Og den skal byrådet først godkende, siger Linda Hallengreen Toft Mikkelsen.

Man kan jo undre sig over, hvorfor Erling ikke bare offentliggør budgettet. Hvad er der at skjule?
Linda Hallengreen Toft Mikkelsen, initiativtager af underskriftindsamling

Selvom bestyrelsen ikke har lavet en tilsvarende underskriftindsamling, har de dog modtaget 11 støtteerklæringer fra forskellige foreninger og organisationer. Støtteerklæringerne omfatter blandt andre Jægerforbundet, Museum Østjylland og VisitAarhus.

- Som turistorganisation har vi altid fokus på, hvordan vi kan bidrage positivt til, at vores internationale såvel som nationale gæster får nogle rigtig gode oplevelser, når de besøger vores område – både hvad angår kvalitet i oplevelser og service. VisitAarhus’ vurdering er, at et nyt Velkomstcenter placeret ved Kalø Slotsruin bliver en styrkelse af begge dele, skriver VisitAarhus i deres støtterklæring.

Erling Post fortæller, at det ventes, at opførslen af velkomstcentret vil koste omkring 45 millioner kroner, og at bestyrelsen lige nu er i gang med at finde investorer og fonde. Han har ingen kommentarer til, om de er i dialog eller i gang med at forhandle med nogen interesserede.

 

Linda Hallengreen Toft Mikkelsen har flere gange spurgt efter et driftsbudget, men uden held.

- Jeg arbejder til daglig som regnskabsassistent, og med så stort et projekt som dette, ved jeg, at man ikke bare kan stable et projekt på benene uden et driftsbudget. Man kan jo undre sig over, hvorfor Erling ikke bare offentliggør budgettet. Hvad er der at skjule, spørger hun.

 

Da TV2 ØSTJYLLAND spurgte, om der fandtes et driftsbudget, var svaret også et nej. 

Falsk fare på færde fik kokke til at flygte

Kokken Luigi Pillon og hans kone har været forpagtere af Kalø Slotskro i 16 år. I efteråret 2013 fandt Luigi ved et tilfælde ud af, at han ikke længere skulle være forpagter gennem en artikel i lokalavisen.

Ingen havde personligt overrakt ham nyheden, så det kom bag på ham, at han lige pludselig skulle lukke. Luigi sad en helt almindelig tirsdag morgen og læste avisen som sædvanligt. Da han vendte siden, kunne han læse, at Nationalparkens Bestyrelse havde sagt til avisen, at kroen skulle lukkes. Det fik konsekvenser for den efterfølgende tid i kroen. Ansatte kokke sagde hurtigt op efter nyheden. Men i foråret 2015 fik Luigi besked om, at nedrivningen blev udskudt indtil 2017.

- Bestyrelsen har givet besked om, at kroen skulle lukkes tre gange, uden at der reelt er sket noget. Jeg fik at vide, at denne sæson ville være den sidste for mig. Derfor sagde jeg pænt farvel gennem en artikel fra Lokalavisen Syddjurs. Men i april måned blev jeg så igen kontaktet med beskeden om, at jeg kunne få lov til at fortsætte som forpagter i to år, indtil det nye velkomstcenter står klar, siger Luigi Pillon.

Uden kokke og et fuldt hus med sultne munde at mætte hver aften blev det en stor udfordring for Luigi at fortsætte. Derfor fik hans familie ekstra timer på skemaet og blev en fast del af personalet, så de kunne hjælpe med at servicere og kokkerere.

- Jeg er 63 år, så nogle gange kan det godt være hårdt. Jeg står ofte alene i køkkenet som kok, fordi jeg ikke kan finde nogen kokke, der vil have job her. Det er jo klart. De fleste kokke leder efter et stabilt job, og det kan de ikke få her, fordi det kun er i sommersæsonerne, der er job. Det har længe været uklart, hvornår de egentlig har tænkt sig at rive kroen ned, siger Luigi Pillon.

 

Luigi giver ikke op

Ifølge Erling Post er det svært præcist at sige, hvor lang tid det tager, før det første spadestik kan tages. Han fortæller, at sagsbehandlingen tager lang tid, og at ingen kan vide, hvor lang tid det tager med en lokalplan, der vil involvere hele lokalsamfundet. Derudover tog det også lang tid at gennemføre arkitektkonkurrencen, fordi der skulle overholdes en række EU-regler.

Luigi Pillon har fuldt hus med masser af sultne munde at mætte hver aften. Derudover bliver kroen booket hver weekend til større arrangementer. Han vurderer, at 95 procent af gæsterne er lokale. Når kroen bliver revet ned, bliver Luigi arbejdsløs, og han ved endnu ikke, hvad fremtiden vil bringe.

Det har længe været uklart, hvornår de egentlig har tænkt sig at rive kroen ned.
Luigi Pillon, forpagter, Kalø Slotskro

- Men jeg er jo ikke sådan en, der bare sidder derhjemme. Jeg skal have gang i noget. Jeg skal udrette noget. Jeg elsker at få ansvar for en opgave og løse den. Jeg var med til at få Djurs Sommerland på benene, og jeg var med til at få Kalø Slotskro på benene. Jeg skal nok finde på noget, siger Luigi og understreger, at han ikke har noget imod et nyt velkomstcenter. Men han kan ikke forstå, hvorfor det ikke kan blive en forlængelse af kroen.

Luigi har været forpagter af kroen her bag ham i 16 år.
Luigi har været forpagter af kroen her bag ham i 16 år. Foto: Martin Schultz

Naturstyrelsen, der ejer Kalø Slotskro, er positive overfor opførslen af det nye velkomstcenter, men har en række krav, der skal opfyldes, før det vil bakke helt op om projektet.

Peter Brostrøm, skovrider, Naturstyrelsen, fortæller, at han som minimum forventer en uændret omsætning på stedet.

Selvom det anslås, at 95 procent af Kalø Slotskros gæster er lokale, og en del af dem har skrevet under på, at kroen ikke skal rives ned, bekymrer det ikke Peter Brostrøm.

– Jeg er sikker på, at folk også vil benytte sig af det nye velkomstcenter. Velkomstcenteret kommer jo også til at være åbent året rundt. I dag er kroen kun åben i sommersæsonen. 

I dag er der allerede et besøgscenter i Nationalparken, kaldet Karlsladen, der også er til for at inspirere turister og lokale. Derfor undrer det Luigi Pillon, at de nu skal opføre endnu et center.

- Besøgscenteret har kostet over syv millioner kroner at opføre og det meste af tiden, står det tomt. Det er lige blevet renoveret, men til hvilken nytte? Jeg frygter, at det nye velkomstcenter vil lide samme skæbne. Det håber jeg ikke, nu hvor centret vil koste over 40 millioner kroner, siger han.

Sådan ser det nuværende besøgscenter, Karlsladen, ud. Det ligger midt i Mols Bjerge.
Sådan ser det nuværende besøgscenter, Karlsladen, ud. Det ligger midt i Mols Bjerge.

 

Uenigheder om fredet område

Nationalpark Mols Bjerge afholdt en arkitektkonkurrence i 2016, og det blev det danske arkitektfirma Arkitema Architecs, som løb med sejren. Erling Post fortæller, at det var arkitekternes bud på en ydmyg bygning, der med sin bakkeform blender ind i landskabet, som blandt andet gjorde udslaget.

I lokalplanen for området beskriver Nationalparken, hvordan arkitekternes løsning skal realiseres. I planen står der, at kroen rives ned. Samtidig skal parkeringspladsen ved siden af fjernes. Her kommer der i stedet til at være strandeng. Strandhuset vil blive bevaret og brugt som kontor til Nationalparkens sekretariat. Der vil blive bygget et 750 kvadratmeter stort velkomstcenter i en bue rundt om strandhuset og en dertilhørende parkeringsplads på 4500 kvadratmeter på den vestlige side af Molsvej.

Skitsen her viser, hvordan velkomstcentret og parkeringspladserne påtænkes at se ud.
Skitsen her viser, hvordan velkomstcentret og parkeringspladserne påtænkes at se ud.

 

Planerne om den store parkeringsplads har imidlertid delt vandene hos flere, fordi parkeringspladsen skal bygges på et fredet område. Ifølge formand for Danmarks Naturfredningsforening i Favrskov, Alfred Borg, bør det respekteres, at det er udpeget som et fredet Natura-2000 område. Det vil sige, at det er et af de områder i EU, som skal bevares og beskyttes. Alfred Borg forstår ikke, hvorfor de ikke flytter parkeringspladsen hen på den modsatte side af Molsvej, hvor naturen ikke er fredet.

 

Parkeringsplads skygger for fredet udsigt

Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs, Stig Bredstrup, er enig. Han fortæller, at området ikke blot er udpeget som en Natura-2000 område, men også er udsigtsfredet fra Rønde ned mod ruinen. Derfor vil udsigtsfredningen ikke blive tilgodeset, hvis der eksempelvis holder høje busser på parkeringspladsen.

- Da bestyrelsen fremlagde projektet for os til at starte med, var vi overordnede positive, da velkomstcentret ikke skæmmer naturen. Vi forventer dog at bestyrelsen vil invitere os i samråd, inden den nye lokalplan udformes. Det ville være klogt af dem, da vi har en del punkter, som vi godt kunne tænke os en forklaring på – blandt andet parkeringspladsen, siger han.

Sådan ventes det nye velkomstcenter at se ud fra nord.
Sådan ventes det nye velkomstcenter at se ud fra nord.

Erling Post er dog ikke enig i, at parkeringspladsen vil skæmme udsigten og mener ikke, at man kan ridse det op i så sorte og hvide farver. Han pointerer, at den nuværende parkeringsplads også blokerer for udsigten til slotsruinen, og dermed ikke respekterer udsigtsfredningen.

- Med vores plan respekterer man i højere grad udsigtsfredningen, fortæller Erling Post.

Før der kan bygges på et fredet område, skal bestyrelsen søge om dispensation fra Fredningsrådet. I 2014 blev rådet inviteret ud for at se på området, hvor medlemmerne gav deres umiddelbare vurdering. Medlemmerne var overordnede positive, men de kan ikke give dispensation, før der lægger en konkret sag klar.

De lokale siger nej, tak

Området ved slotskroen er især om sommeren et yndet udflugtsmål for turister og lokale beboere. Cirka 300.000 mennesker slår et smut forbi Nationalpark Mols Bjerge hvert år. I højsæsonen er der hver tirsdag aften veteranbiltræf. Flere hundrede lokale og turister strømmer til omkring kroen for at se de smukke, farvestrålende biler, og så bliver der også reserveret borde på kroen og bestilt en is eller to i isboden.

*mere dækkende - nej tak*

Ofte handler det om tradition, når de lokale besøger slotskroen. Mange vender nemlig trofast tilbage hvert år, som de altid har gjort gennem de 50 år, slotskroen har været til. Hertil opstår nye, søde minder, som mange østjyder husker tilbage på, og som der lystigt snakkes om, hvis der spørges ind. Der er ingen tvivl om, at området ud til Kaløvig emmer af charme med masser af natur og glade mennesker. 

Hver tirsdag i sommerhalvåret er der veteranbiltræf, hvor gamle, farverige biler indtager græsplænen overfor kroen.
Hver tirsdag i sommerhalvåret er der veteranbiltræf, hvor gamle, farverige biler indtager græsplænen overfor kroen.

Denne tirsdag er der solskin, som stråler nedover den grålige slotsruin på spidsen ud til Kaløvig, som en mindre karavane af mennesker skal udforske. Når man kigger ud ad de store, klare vinduer inde fra den varme, travle slotskro, kan man kun lige spotte de nysgerrige turister, der på denne afstand ligner ivrige arbejdsmyrer.

Slotskroen er hyggelig, og det kan det nye velkomstcenter slet ikke leve op til på samme måde. Det er for sterilt og passer ikke ind til de hyggelige omgivelser her.
Alexander Sørensen, pensionist, Rønde
Sådan ser udsigten til slotsruinen ud fra slotskroen.
Sådan ser udsigten til slotsruinen ud fra slotskroen.

En flok køer går og græsser og muh’er, mens de nysgerrigt, men varsomt holder øje med, hvad denne menneskeflok skal foretage sig. Børnene leger og springer helt ned til stranden på den lille strækning til slotsruinen, men selvom solen skinner, er der stadig blæst, som tager fat i en piges sommerkjole, og hun fortryder hurtigt, at have stukket fødderne i vandet, der stadig er for koldt. Hun beslutter sig for at løbe op til sine forældre igen og nøjes med at fornøje sig med sin isvaffel fra isboden.

Også Kalø Isbod er et hit om sommeren.
Også Kalø Isbod er et hit om sommeren.

 Hele stedet er omkranset af de gamle kaløskove, som står høje og stolte og nærmest omfavner hele området i en hesteskoform, indtil vandet fra vigen yderst ude støder på trærødderne. Herregårdslandskabet og Strandhuset står, som det altid har stået, lige siden 1906. TV2 ØSTJYLLAND snakkede denne tirsdag med ti borgere om, at det nye velkomstcenter skulle opføres. Læs deres reaktioner herunder:

Bent Ammitzbøl, pensionist og deltager i veteranbiltræffet, Ebeltoft

Bent Ammitzbøl.
Bent Ammitzbøl.

Kender du til sagen om, at Kalø Slotskro skal rives ned for at bane plads til et nyt velkomstcenter?

Ja, det har jeg hørt om.

Hvad synes du om det?

Jeg synes ikke, det er den bedste idé. Det er jo så hyggeligt, som det er nu. Jeg kører her til hver tirsdag for at deltage i veteranbiltræffet i sommerhalvåret – jeg har ikke misset en eneste tirsdag endnu. Og så spiser jeg også tit på kroen eller tager mig en is, og det er bare hyggeligt.

Bestyrelsen i Nationalpark Mols Bjerge fortæller, at det nye velkomstcenter vil tage godt imod, uddanne, skabe dialog og inspirere lokale og turister til at tage på udflugt forskellige steder I nationalparken. Og så mener de, at kroen skjuler strandhuset og udsigten til ruinen, som den står nu. Kan bestyrelsen ikke have en pointe i det?

Altså jeg hører, at der kommer mange tusinde for at besøge området hvert år, så det virker ikke som om, at det er det største behov for inspiration til de lokale i hvert fald. 

Der er blevet oprettet en underskriftindsamling mod nedrivningen af Slotskroen. Kender du til den?

Ja, jeg underskrev med det samme, da den blev offentliggjort.

 

Alexander Sørensen, pensionist og deltager i veteranbiltræffet, Rønde

Alexander Sørensen.
Alexander Sørensen.

Kender du til sagen om, at Kalø Slotskro skal rives ned for at bane plads til et nyt velkomstcenter?

Ja, det har jeg godt fulgt med i.

Hvad synes du om det?

Jeg synes ikke godt om det. Slotskroen er hyggelig, og det kan det nye velkomstcenter slet ikke leve op til på samme måde. Det er for sterilt og passer ikke ind til de hyggelige omgivelser her. Luigi, der er forpagter klarer det helt fantastisk på kroen, så det er en skam, at han skal stoppe med det. Han har været her gennem mange år, og jeg snakker altid med ham, når jeg besøger kroen. Det er synd, at han skal fratages det, han gør så godt.

Bestyrelsen i Nationalpark Mols Bjerge fortæller, at det nye velkomstcenter vil tage godt imod, uddanne, skabe dialog og inspirere lokale og turister til at tage på udflugt forskellige steder I nationalparken. Og så mener de, at kroen skjuler strandhuset og udsigten til ruinen, som den står nu. Kan bestyrelsen ikke have en pointe i det?

Jo måske. Men sådan opfatter jeg det ikke. Og altså jeg har ikke bemærket, at det er svært at finde rundt på egen hånd herude. Men jeg er jo heller ikke turist.

Der er blevet oprettet en underskriftindsamling mod nedrivningen af Slotskroen. Kender du til den?

Ja, jeg er en af dem, der har skrevet under.

 

Anna Andersen, social- og sundhedshjælper, Brædstrup

 
 

Kender du til sagen om, at Kalø Slotskro skal rives ned for at bane plads til et nyt velkomstcenter?

Ja, og det er forfærdeligt.

Hvorfor?

Fordi vi elsker kroen. Den skal ikke rives ned. Hvorfor skal man rive sådan et charmerende hus ned? Det nye velkomstcenter er alt for lyst og stort. Det er slet ikke ligeså hyggeligt.

Har du ofte spist på kroen?

Ja min mor og far tog os ofte min bror og mig hertil for at spise aftensmad. Jeg har været der mange gange og tager også mine egne børn med nu.

Bestyrelsen i Nationalpark Mols Bjerge fortæller, at det nye velkomstcenter vil tage godt imod, uddanne, skabe dialog og inspirere lokale og turister til at tage på udflugt forskellige steder I nationalparken. Og så mener de, at kroen skjuler strandhuset og udsigten til ruinen, som den står nu. Kan bestyrelsen ikke have en pointe i det?

Nej, det synes jeg ikke. Jeg tror ikke, der er særlig mange turister, der vil benytte sig af det. Man kan sagtens se ruinen; stedet her er jo et åbent område.

Der er blevet oprettet en underskriftindsamling mod nedrivningen af Slotskroen.

Ja det ved jeg.

Du er måske en af dem, der har skrevet under?

Det kan du tro, jeg har.

 

Simon Lebey, jurastuderende, Frankrig (og hans far)

Simon Lebey (og far).
Simon Lebey (og far).

Hej, jeg kan se, at I går rundt og tager billeder. Er I turister?

Ja, min far og jeg er taget fra Frankrig til Danmark for at udforske landet. Min oldefar er dansk og kom fra Jylland, så vi er taget hertil for at se stedet, hvor noget af mit blod stammer fra.

Hvordan fandt I frem til Kalø?

Jeg brugte min telefon til at researche lidt på, hvad vi kunne se i området. Så læste vi om Mols Bjerge og tog herud. Og så zoomede jeg ind på Google Maps, hvor jeg opdagede slotsruinen, som vi lige har været ude at se.

Hvad synes I så om området?

Vi synes, det er et hyggeligt og smukt sted. Vi elsker naturen, og synes det er sjovt at opdage gamle ting som slotsruinen.

Der er planer om, at denne kro skal rives ned til fordel for et velkomstcenter, så turister som jer kan få inspiration til at udforske Nationalparken. Hvad synes I om det?

Nu kender vi ikke stedet så godt. Men det ser ud som om, at der er mange mennesker, som kan lide stedet. Og jeg synes, det er ærgerligt, når man river gamle ting ned, som folk godt kan lide. Bare de ikke også river slotsruinen ned. Det ville være synd.

Ville I, som turister, besøge sådan et velkomstcenter for at få inspiration til at udforske?

Det kan godt være, at vi ville benytte os af det for lidt inspiration. Men jeg synes nu også, det er sjovt og spændende selv at finde frem til lokale steder som denne. Jeg fandt slotsruinen ved et tilfælde på Google Maps, og jeg kan godt lide tanken om, at jeg selv fandt frem til det. Men det kan være, at der er andre turister, der ville kunne få gavn af det.

(Interviewet er oversat fra engelsk).

 

Historien om Kalø Slotskro

Tidslinje over historien om Kalø Slotskro

Kalø Slotskro

1906: Den kendte arkitekt Hack Kampmann bygger en bolig for skovfoged Niels Lund og hans hustru, Jenny. Huset bliver kendt som ”Strandhuset”. Parret er særligt glade for de lokale spejdere, som de ofte giver drikke og husly.

1913: Sir Baden Powell, grundlægger og chef for Verdensspejderbevægelsen, besøger parret for at overrække en hæderspris for deres hjælp til spejderne. Efterfølgende bygger parret et skur, hvor spejderne kan få kaffe og kage. Det bliver et populært sted, hvor mange mennesker, udover spejderne, besøger stedet, og om sommeren bliver der solgt øl og kaffe til de besøgende.

1927: Det er blevet så populært et sted, at Jenny Lund og hendes døtre opfører en træpavillon, hvor de driver en egentlig kaffebar.

1967: Pavillonen bliver revet ned, og Kalø Slotskro opføres. Kroen og Strandhuset forpagtes til Birthe og Niels Erik Hansen.

1980: Der bliver tilbygget og ombygget. Blandt andet bliver en iskiosk stablet på benene, og det betyder en del for omsætningen om sommeren.

1997: Rønde Kommune vedtager i en lokalplan, at der er mulighed for at bygge et mindre velkomstcenter i forlængelse af slotskroen.

2001: Kroen og Strandhuset forpagtes til Inger og Luigi Pillon, som også er de nuværende forpagtere. Strandhuset lejer de ud til nogle andre.

2013: Luigi Pillon læser i avisen, at kroen skal rives ned. Pillon spørger, hvornår det skal rives ned, men får intet klart svar.

2014: Lejerne af Strandhuset siger deres lejekontrakt op, og de ansatte kokke siger op grundet uvisheden om, hvornår kroen skal rives ned, og hvornår Pillon dermed mister retten til at være forpagter. Pillon trækker på sin familie, som bliver en fast del af personalet på kroen.

2015: I foråret 2015 får Pillon besked fra Nationalpark Mols Bjerge om, at han kan fortsætte med at være forpagter af kroen og Strandhuset indtil 2017.

2017: I april 2017 bliver der skrevet en afskedsartikel i lokalavisen, da det er Luigi Pillons sidste sæson. Umiddelbart efter opsøger Nationalparken ham for at fortælle, at han kan få lov til at fortsætte som forpagter indtil 2019.

2018: Den nye lokalplan skal godkendes i Syddjurs Byråd, og de indsamlede underskrifter vil blive overrakt til borgmesteren.

2019: Et flertal i Syddjurs Kommune vedtager i slutningen af april, at Kalø Slotskro kan rives ned. Læs mere her.

2019/20: Nationalpark Mols Bjerge satser på, at det første spadestik tages i løbet af år 2019 eller 2020.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Denne webdok er skrevet af Pernille Witt Kirkegaard og er udgivet første gang i august 2017. Den er opdateret i april 2019.

OPDATERING: Erling Post blev afsat som formand for bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge d. 4. oktober 2017. I stedet er landmand Jørgen Blach blevet udpeget som ny formand. 

Kalø Slotskro kro slotskro

Læs også

Ny lokalplan vedtaget: Slotskro lidt tættere på nedrivning

Læs også

Historisk kro er blevet en varm kartoffel i valgkampen