Silkeborgs brand som Outdoor Hovedstad: Kun 2 procent kender til det

I et år har Silkeborg arbejdet med at blive kendt som Danmarks Outdoor Hovedstad. Men det tager tid at få slået et brand fast, viser en ny undersøgelse

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der bliver knoklet i Vesterskov i Silkeborg for at skabe et nyt mountainbikespor. Og det er netop sådanne ting, som Silkeborg gerne vil være kendt for som Outdoor Hovedstad. Foto: TVMIDTVEST
Af Charlotte Hansen og Karsten Smed
I samarbejde med TV MIDTVEST

I et år har Silkeborg arbejdet med at blive landskendt som Danmarks Outdoor Hovedstad, men det nye brand har ikke rigtig sat sig fast i folks bevidsthed endnu.

Kun to procent af danskerne genkender Silkeborg som Outdoor Hovedstad. Det viser en ny undersøgelse af Epinion.

Det er dog ikke noget, der bekymrer byens turistchef.

- Sidste år har vi ikke gjort så meget markedsføring ud mod markedet. Sidste år brugte vi rigtig meget tid på at få Silkeborg med. At få spredt idéen og få flere til at løbe i samme retning. Men spørg' mig igen om tre år, så skal tallene helst være anderledes, siger Liselotte Nis-Hansen.

Det kan tage årtier, vil jeg sige. Det er ikke noget, man bare lige gør. Man har været i gang i Struer i lidt over fem år og er jo slet, slet ikke i mål endnu.
Peter Kjeldbjerg, Chef, Lydens By, Struer

I forsøget på at få brandet til at slå rødder udenfor Silkeborg har turistforeningen netop lanceret en ny biografreklame, der blandt andet spiller i Aarhus og København.

Men det er en vanskelig opgave byen har kastet sig ud i. Det fortæller chefen for projektet Lydens By i Struer, der også handler om bybranding.

- Det kan tage årtier, vil jeg sige. Det er ikke noget, man bare lige gør. Man har været i gang i Struer i lidt over fem år og er jo slet, slet ikke i mål endnu, siger Peter Kjeldberg.

Silkeborg skal nok nå i mål

I Vesterskov, hvor en flok frivillige i denne weekend er i gang med at etablere netop noget af det, som Silkeborg gerne vil kendes på, et nyt mountainbikespor, tror de på, at Silkeborg nok skal nå i mål.

- Jeg flyttede hertil, fordi jeg vidste, at det var Danmarks Outdoor Hovedstad, så det er der da ingen tvivl om, at den kan, siger Erik Skovgaard Knudsen fra Silkeborg Sti- og Sporbyggerlaug.

Det er planen, at Silkeborg skal være kendt som Outdoor Hovedstad inden 2022.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her