Ny koordinator skal hjælpe krigsveteraner

Koordinator og brobyggere skal sørge for at krigs-veteraner og deres pårørende ikke bliver ”kastet rundt”, når de henvender sig til kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En af dem, der kan bruge den nye veterankoordinator i Horsens Kommune, er Harald Jensen. Foto: Pernille Leftes, TV SYD
Af Pernille Leftes og Sofus Sten Hansen
I samarbejde med TV SYD

- Jeg er Horsens Kommunes indgang for krigs-veteraner. Det vil sige, at hvis de har nogle spørgsmål - ikke kun med hensyn til kommunen, men med lokalsamfundet i Horsens, hvor de skal henvende sig, netværk og så videre, så kan de henvende sig hos mig, siger Heidi Uldahl, der er Horsens Kommunes nye veterankoordinator.

Hun fik den nyoprettede stilling i november og er stadigvæk ved at lære jobbet at kende. Stillingen er en del af Horsens Kommunes reviderede veteranstrategi, som var på dagsordnen på byrådsmødet i sidste uge.

Heidi Uldahl er Horsens Kommunes nye veterankoordinator. Foto: Pernille Leftes, TV SYD

Veteraner og deres pårørende kan fremover henvende sig til Heidi Uldahl for at få hjælp til alt fra bolig, job og foreninger for veteraner. Den nye koordinator håber, at hun fremover kan være med til at gøre tingene lettere for kommunens veteraner:

- Jeg håber, at de får en større tiltro til kommunen og den hjælp, som vi kan yde, hvis de har brug for det. Og forhåbentligt, at de ikke skal kastes rundt i forskellige afdelinger, hvor de ikke ved, hvad de skal.

En fast kontaktperson

Harald Jensen er en af kommunens 491 veteraner, og dermed en af dem, der fremover kan kontakte Heidi Uldahl, hvis han har brug for kommunens hjælp. Han har længe haft et ønske om en fast kontaktperson i kommunen for veteraner og deres pårørende:

- Der har manglet en person, der har kunne tage det her område. For det er nogle andre behov og problemstillinger.

Det giver en tryghedsfornemmelse, at du ved, hvem du møder.
Harald Jensen, veteran.

Han tror på, at det også kan få flere veteraner til at henvende sig til kommunen, når man ved, hvem man bliver mødt af. Og det er vigtigt for veteranerne, at de møder den samme person, når de har brug for hjælp fra kommunen:

- Det giver en tryghedsfornemmelse, at du ved, hvem du møder. Du skal ikke til at forberede dig i flere dage op til. Du kan forberede dig til mødet, fordi du ved, at det er den her person, du møder. Mange gange før var folk faktisk brugte, inden de overhovedet kom, fordi de skulle stå med en person, som de ikke vidste hvem var, fortæller Harald Jensen.

En samlet indsats

I den reviderede veteranstrategi i Horsens Kommune er der - udover veterankoordinatoren, også brobyggere, som sammen med koordinatoren skal stå for det meste af kontakten med veteranerne og deres pårørende.

Brobyggerne er udvalgte medarbejdere fra kommunens forskellige fagområder, som har kendskab til veteranområdet. Dermed kan de hjælpe veterankoordinatoren med at finde de rigtige tilbud til den enkelte veteran eller pårørende. Derudover skal brobyggerne også sørge for, at deres afdelinger får kendskab til veteranernes behov.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her