Trafikeret vej i tidligere evakueret område er åben igen
Den trafikerede Schüttesvej i Horsens ved Bygholm Sø åbner nu igen efter at have været lukket tirsdag morgen, lyder det.
Schüttesvej i Horsens har fortsat været lukket tirsdag morgen.
Da det er en af Horsens mest trafikerede veje, har det haft betydning for bilister, der skulle ud i morgentrafikken.
Horsens Kommune opfordrede mandag aften på sin Facebook-side bilister til at køre hjemmefra i god tid, da der kunne være kø på vejene omkring Schüttesvej.
Vandstanden har været høj i Bygholm Sø, men vandet er tirsdag formiddag faldet tilstrækkeligt til, at kommunen tør åbne for trafik igen.