24-årig måler alt i sit liv: - Det er min måde at få kontrol over min krop

Når Anne-Louise Nielsen slår øjnene op om morgenen, falder hendes blik automatisk på det ur, som sidder rundt om hendes håndled.

Det ligner et ganske almindeligt, hvidt armbåndsur, men det kan meget mere, end at fortælle hende, hvad klokken er.

I halvandet år har den 24-årige kvinde fra Aarhus indarbejdet en fast rutine i sin dagligdag. Og hendes ur og mobiltelefon er en stor del af hendes måde at leve på.

Når hun vågner, tjekker hun sit ur. Når hun spiser, tjekker hun sin mobiltelefon. Og når hun træner i fitness eller bevæger sig, tjekker hun både sit ur og sin mobiltelefon.

Måler alt, hvad hun laver

Anne-Louise Nielsen er nemlig det, man kalder for en 'self-tracker'.

Det er et fænomen, hvor en person måler og overvåger sig selv systematisk ved hjælp af smartphones og særligt udstyr for at kunne justere sin måde at leve på.

- Jeg bruger hele dagen på at 'tracke'. Det er alt, jeg laver, der skal tastes ind, fortæller Anne-Louise Nielsen.

Hun måler sit søvnniveau og de stadier, hun gennemgår om natten. Hun måler hver enkelt ingrediens i det mad, hun spiser, for at kende kalorieindholdet. Og så måler hun sin aktivitet gennem dagen, hvor både gå-, cykel- og træningsturene bliver registreret.

Uret, som hun har på alle døgnets timer, har en indbygget GPS, aktivitet- og pulsmåler. På den måde kan hun holde øje med, hvor mange kalorier hun forbrænder, om hun går nok skridt i løbet af dagen, og hvor langt hun løber.

Ved siden af bruger hun to apps på hendes smartphone til at overvåge henholdsvis sit kalorieindtag, og hvor langt hun cykler på sine daglige ture. Det hele bliver i slutningen af dagen synkroniseret med en tredje app, der kan fortælle hende, om hun har overholdt sine egne mål.

- Jeg bliver lykkelig, når jeg overholder det, jeg skal, fortæller Anne-Louise Nielsen og fortsætter:

- Man kan godt sige, at jeg er afhængig af det. Men jeg har en grund til at bruge alle de her ting.

Stoler ikke på sin egen krop

Efter en vægtøgning for to år siden, ville hun ikke længere have det dårligt med sin vægt og ønskede at tabe sig. Desuden ville hun også gerne blive fysisk klar til optagelsesprøven på politiskolen, som hun længe havde drømt om at komme ind på.

Det krævede en sund, rask og stærk krop, og det er derfor, hun stadig bruger så meget tid på det, fortæller hun.

I begyndelsen raslede de første kilo af hendes krop, men som tiden gik, var det ikke længere nok bare at spise sundt og dyrke motion. Der skulle mere til. Gennem venner og sociale medier stiftede hun bekendtskab med selvmåling.

- Jeg fandt ud af, at det her er min måde at få kontrol over min krop på. Jeg kan se tallene sort på hvidt, og jeg ved, det virker, forklarer hun.

Populært fænomen

Anne-Louise Nielsen er dog langt fra den eneste, der bruger alle ugens dage på selvmåling.

Ifølge psykolog og afhængighedsforsker Mia Beck Lichtenstein tiltrækker fænomenet et stadig stigende antal mennesker.

Hun har i sit virke særligt oplevet en stigende interesse de sidste fem år, hvor flere og flere personer har kontaktet hende i forbindelse med deres afhængighed af selvmonitorering.

- Det er dog ikke en afhængighed, der er forsket så meget i endnu, men min kliniske erfaring er, at det har nogle af de samme træk som adfærdsafhængighed, siger Mia Beck Lichtenstein.

Hun fortæller, at afhængigheden ofte ses i form af, at selvmonitoreringen bliver særligt styrende for personernes liv. De finder det ganske enkelt svært at lade være med at overvåge sig selv.

- Mange oplever også en trang til, at ens tal skal blive bedre og bedre. Det kan eksempelvis være, at man skal være mere aktiv end forrige uge, siger Mia Beck Lichtenstein.

Svært at stoppe

Ifølge Mia Beck Lichtenstein er det ofte folk, der er sårbare eller oplever kaos i deres liv, der bliver bidt af fænomenet, fordi de oplever, at det skaber tryghed og kontrol.

Selve adfærdsafhængigheden opstår ifølge hende ofte, når det, som først var et positivt supplement til ens hverdag, ender med at fylde hele ens liv negativt - ligesom træningsafhængighed eksempelvis kan.

Men er det ikke en god ting at være opmærksom på sin krop?

- Jo, men man behøver ikke at registrere det. Jeg ser jo næsten kun, når det allerede er gået galt. Og det, der bekymrer mig, er, at det er så svært at slippe igen. Man lærer, hvor mange kalorier, der er i et æble, og hvor mange kalorier man forbrænder på en gåtur. Det gør det svært at stoppe, siger Mia Beck Lichtenstein.

Tættere på sin drøm

Selvom Anne-Louise Nielsen erkender, at hun er afhængig af selvmåling, ser hun det ikke som en negativ ting.

Heller ikke selvom det påvirker hendes selvbillede i spejlet, når hun somme tider ikke lykkes med at overholde de ting, hun skal.

Selvmonitorering har nemlig hjulpet hende med at tabe sig og komme tættere på sin drøm. Hun er blevet fysisk klar til optagelsesprøven på politiskolen.

- Og så er jeg også opmærksom på at lytte til kroppens signaler. Når det bliver hårdt, holder jeg en pause, fortæller hun.

Men er det ikke uhyggeligt, at teknologien styrer dit liv?

- Jeg har jo selv valgt, at det skulle fylde så meget. Den hjælper mig jo med at holde mig sund og rask, og det er jo positivt, siger hun.