Birken har toppet, men snart kommer allergikernes næste store plage

Antallet af birkepollen har toppet, men snart venter en lang periode med græspollen i luften

Varmt og solrigt forårsvejr har de seneste uger fået næsen til at løbe og øjnene til at klø hos landets mange birkepollenallergikere.

Men nu ser antallet af birkepollen ud til have toppet til trods for, at det solrige og varme vejr fortsætter.

Tirsdag blev der målt henholdsvis 136 og 59 birkepollen per kubikmeter luft i København og Viborg, som er de to steder i landet, hvor koncentrationen af pollen måles i sommerhalvåret.

Antallet af birkepollen toppede i København med 998 den 21. april og 335 i Viborg dagen forinden.

Græspollen venter lige om hjørnet

Til gengæld lurer den næste store udfordring lige om hjørnet for de mange danskere, som lider af pollenallergi.

Inden for de kommende par uger ventes græs nemlig at blomstre, hvorved antallet af græspollen i luften vil stige.

Til forskel for birkepollen er sæsonen for græspollen knap så intens, men til gengæld varer den i længere tid.

I fjor begyndte sæsonen for græspollen for alvor omkring den 20. maj, men den toppede først midt i juni.

Antallet af birkepollen ud til have toppet til trods for, at det solrige og varme vejr fortsætter.
Antallet af birkepollen ud til have toppet til trods for, at det solrige og varme vejr fortsætter. Foto: Jan Jørgensen - Ritzau Scanpix

Få en anden i familien til at slå græsplænen

Ifølge Astma-Allergi Danmark lider omkring én million danskere af pollenallergi, hvor birk og græs skaber de største gener.

Forbundet har flere gode råd til at mindske generne for pollenallergikere.

Blandt andet er det en god ide at bruge solbriller, når man er udendørs for at undgå at få pollen i øjnene.

Hvis du er græspollenallergiker, er det ligeledes en god ide at få en anden i familien til at slå plænen.

Sæsonen for græspollen varer det meste af sommeren.

VIDEO: Det gode vejr i maj 2018 lokkede mange i vandet og endnu flere til stranden. Se hele indslaget om den solrige majdag her. Indslaget er fra den 14. maj 2018.
Skærmbillede 2020-10-26 kl. 12.07.43

Bro skal rives ned – beboere fik ved en fejl ikke beskeden

Guldsmede frygter røvere med mundbind

Guldsmede frygter røvere med mundbind

grønt grøntsager mad veganer veganere vegansk

Regeringen vil indføre to vegetardage i kantiner

Hornslet Skole pavillon

Ny skole på vej: Her er de mulige placeringer

Silkeborg-træner Kent Nielsen må undvære tre coronaramte spillere i søndagens hjemmekamp mod Vendsyssel.

Coronavirus sender tre Silkeborg-spillere i isolation

Mundbind maske

Krav om mundbind udvides i dag: Butikkerne er forberedt