EU-valgkampen skudt i gang – valget har stor betydning for alle

EU-valgkampen går officielt i gang lørdag, hvor det fra klokken 12 er tilladt at hænge valgplakater op i lygtepælene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Lørdag skydes valgkampen officielt i gang, når det fra klokken 12 er tilladt at hænge valgplakater op i lygtepæle landet over. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix
Af Lars Bach Jørgensen og Sophie Schou Jensen
I samarbejde med tv2.dk

Du skal ikke blive nervøs for, at du er gået glip af, at valget er blevet udskrevet, hvis du ser valgplakater hænge i lygtepælene i dag.

Det er nemlig ikke Folketingsvalget, der lørdag er blevet skudt i gang, men derimod Europaparlamentsvalget.

Officielt blev det skudt i gang klokken 12 i dag, hvor det blev tilladt at hænge valgplakater op i lygtepæle landet over.

Og selvom Europa Parlamentet kan virke langt væk fra Østjylland, så er det et vigtigt X, der skal sættes.

VIDEO: Torsdag aften havde inviterede TV2 ØSTJYLLAND kandidaterne til klimadebat.

Når krydset skal sættes søndag 26. maj, er det niende gang, danskerne skal til stemmeurnerne og vælge 14 politikere, der skal repræsentere Danmark i parlamentet.

Og vælgerne har masser af grunde til at engagere sig i, hvad de folkevalgte går og foretager sig i Bruxelles og Strasbourg.

Det siger Catharina Sørensen, der er forskningschef i Tænketanken Europa.

- Valget til EU-parlamentet er det største tværnationale valg i verden. Det er en valghandling, som har meget stor betydning for den første politik i parlamentet, der kommer til at kendetegne Europa de næste fem år, siger Catharina Sørensen til TV 2.

VIDEO: Klimakrise, flygtningestrømme og international kriminalitet. Der er masser af gode grunde til at interessere sig for det Europa-Parlamentsvalget d. 26. maj. Også for os her i Østjylland. 

Støt faldende deltagelse

Stemmedeltagelsen har været støt faldende igennem årtier til trods for, at EU sætter små og store spor i vores hverdag.

- EU-parlamentet er jo medlovgivende på stort set alt, hvad der kommer fra EU og som vedrører, hvad der sker i Danmark på beskæftigelsesområdet, på det sociale område, på energiområdet og på, hvilke kemikalier der er at finde i vores mad. Det betyder noget for mange dele af vores dagligdag, så det er vores fremtid, man er med til at forme; om det bliver et rødt, grønt eller blåt parlament, påpeger Catharina Sørensen.

Selv om EU således har indflydelse på de fleste europæeres dagligdag, er der både udbredt skepsis og kritiske strømninger imod det fælles politiske projekt i store dele af kontinentet.

Storbritannien har med Brexit-processen igennem flere år været i gang med at udforme en skilsmisse, der ikke er fuldbyrdet endnu. Men også i store medlemslande som Italien, Frankrig og i Østeuropa, ventes nationalister og EU-skeptikere at få markant fremgang både ved nationale, regionale og europæiske valg i år.

I Danmark er det billede dog under forandring.

- Som det ser ud, kommer Danmark nok til at gå imod strømmen ved at stemme færre EU-kritikere ind i parlamentet end ved sidste valg. Og det skyldes, at Dansk Folkeparti med stor sandsynlig ikke får noget stort valg denne gang, vurderer forskningschefen, der også peger på den svigtende valgdeltagelse som iøjnefaldende.

VIDEO: 10 kandidater var torsdag aften til debat her i studiet på TV2 ØSTJYLLAND. Fælles for kandidaterne er, at de alle har en god og solid forankring her i Østjylland.

Ikke længere "Mickey Mouse-parlament".

Der sidder samlet 751 parlamentarikere i EU-parlamentet. Og ifølge lederen af den europæiske tænketank European Council of Foreign Relations (ECFR) i Berlin, Josef Janning, er der reel politisk indflydelse for rundt regnet 500 millioner europæere.

Det er altså mere end bare en bureaukratisk institution eller dét, den engelske premierminister Margaret Thatcher engang titulerede et "Mickey Mouse-parlament" og som den danske EU-kommissær Ritt Bjerregaard senere decimerede med prædikatet "ikke noget rigtigt parlament".

- Spørgsmålet er i dag, hvordan EU-parlamentet bruger sin magt – og ikke længere, om det har magt. For det har det så afgjort, siger Josef Janning ifølge Information.

Selv om EU således spiller en stadigt større rolle, har det ikke kunnet aflæses i vælgerengagementet.

Kan rokke ved opfattelsen af Europas demokrati

Det er ikke bare i Danmark, valgdeltagelsen har været faldende. Siden det første valg 1979, hvor EU-gennemsnittet lå på 61 procent, var det for fem år siden nede på 42 procent set over de 28 medlemslande.

Valgdeltagelsen i år vil afspejle, om der er en opfattelse af, at vi har et demokratisk Europa, mener Catharina Sørensen:

- Det kan blive en historie, om valgdeltagelsen fortsætter nedad. Der har været storstilede kampagner fra parlamentets informationskontor i København for at prøve at booste valgdeltagelsen, og der er også et håb om, at Brexit-processen vil have vækket flere til den europæiske sag og få dem i stemmeboksen, siger hun.

I oversigten herunder kan du se de danske partiets spidskandidater ved EU-Parlamentet og lære dem bedre at kende:

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her