Her skulle der være skov, men nu vil kommunen i stedet bygge boliger
Aarhus og Odense Kommune har store ambitioner om skovrejsning. Men kritikere mener, at kommunerne prioriterer erhverv og boliger over natur.
Der er rift om jorden i kommunerne.
Både i Aarhus og Odense Kommune havde man udpeget arealer til skovrejsning i forbindelse med indsamlingsshowet Danmark Planter Træer. Men nu vil kommunerne i stedet bruge områderne til henholdsvis boligområde og erhverv.
Det møder kritik fra flere sider.
Både Odense og Aarhus Kommune er langt bagud med deres målsætninger om skovrejsning. De målsætninger er ikke meget værd, hvis de ikke bliver realiseret, mener Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er godt at sætte nogle ambitiøse mål, men det som tæller for naturen og klimaet er, at man når målene, siger Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening, til TV 2.
Nabo vil have skov
Brian Kristoffersen bor i byen Trige lidt uden for Aarhus. Han er nabo til nogle marker, som Aarhus Kommune udpegede til skovrejsning i 2019.
Det skete i forbindelse med, at TV 2 i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening lavede indsamlingsshowet Danmark Planter Træer. Der blev dog ikke samlet penge nok ind til, at alle foreslåede områder kunne få ny skov.
I stedet vil kommunen nu bruge området til at bygge boliger, da der er et politisk ønske om at finde områder til flere boliger i Aarhus.
Det ærgrer Brian Kristoffersen:
- Vi mangler skov og natur i Aarhus. Der er faktisk ikke ret meget. Vi skal have flere dyr, mere biodiversitet og flere insekter, siger Brian Kristoffersen til TV 2.
Aarhus Kommune har fundet et andet område, hvor der kan være skov, men dermed skubber man endnu engang de grønne forpligtigelser foran sig, mener SF i Aarhus.
- Når områder både kan bruges til natur og byudvikling, er det desværre sådan, at det tit er naturen, som taber, og det må det ikke blive ved med at være, siger Liv Gro Jensen, der sidder i byrådet for SF i Aarhus.
Hun er bekymret for, om kommunen når sin målsætning om skovrejsning.
Borgmester: Vi når målsætningen
Byrådet i Aarhus besluttede i 2009, at der skulle være 3200 hektar mere skov i Aarhus i 2030. I de tolv år, som er gået siden, er der plantet 700 hektar.
Der er altså ni år tilbage til at plante de resterende 2500 hektar skov.
Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) har ved flere lejligheder været fortaler for mere skov og natur i Aarhus. Blandt andet i denne video fra maj i år:
Bundsgaard har været borgmester i de seneste 10 år, hvor kommunen altså kun har plantet 700 hektar ud af de 3200 hektar skov, Aarhus skal nå op på i 2030.
Hvorfor er der ikke blevet plantet mere skov i den periode, hvor du har været borgmester?
- Siden 80'erne har vi fordoblet skovarealerne i Aarhus, og vi kommer til at øge det markant. Der er lige sat penge af til at plante 250 hektar skov om året. Det er en historisk høj ambition, og vi når målet i 2030, siger Jacob Bundsgaard.
Når I er så langt bagud med planen, hvorfor så ikke plante skov i området i Trige, når det allerede var udpeget som skov?
- Der hvor vi gerne vil plante skov, er der, hvor vi kan slå to fluer med et smæk. I virkeligheden både få rejst skov – det trækker CO2 ud af atmosfæren – men samtidig også steder, hvor vi kan passe rigtig godt på vores grundvand, siger Jacob Bundsgaard.
Kamp om pladsen
Det er ikke kun i Odense og Aarhus Kommune, at politikerne vælger boliger og erhverv fremfor skovrejsning.
Hos Danmarks Naturfredningsforening kender man også problemstillingen fra mange andre steder i Danmark:
- Der er kamp om arealerne, og det, som ikke umiddelbart kan kapitaliseres på den korte bane, må vige. Det er typisk naturinteresserne. Men vi er i en bimlende klima- og biodiversitetskrise, så vi er nødt til at prioritere anderledes, siger Lars Midtiby.
Vælgerne vil have grønne områder
På landsplan svarer 52 procent af befolkningen, at de er helt eller delvist uenige i, at arealer i kommunen bør bruges til byggeri eller landbrug frem for grønne områder. 19 procent helt eller delvist enige.
I Odense er 63 procent af de adspurgte helt eller delvist enige i, at kommunen bør prioritere grønne områder over boliger og erhverv. 12 procent er helt eller delvist uenige.
I Aarhus mener 80 procent af de adspurgte, at kommunen bør prioritere grønne områder fremfor mere plads til boliger, erhverv og landbrug.
Kilde: Epinion for Danmarks Naturfredningsforening
I Odense Kommune havde man også fundet et stykke land på 1,6 hektar, som man ville bidrage med til Danmark Planter Træer. Men da der ikke blev indsamlet penge nok, har Odense Kommune nu tænkt sig at bruge området til såkaldt erstatningsskov.
Det betyder, at man stadig planter træer, men til gengæld fælder man et stykke skov et andet sted i Odense, som skal bruges til erhvervsområde.
Det nye skovareal er marginalt større end det, som man fælder, men overordnet set kommer der stort set ikke flere træer. Det er Enhedslisten i Odense utilfreds med:
- Det er virkelig ærgerligt, at man ikke prioriterer naturen og skovrejsning højere. Der er mange i byrådet på tværs af politiske partier, som har høje grønne ambitioner. Men når det kommer til at finde pengene, hænger det ikke sammen med ambitionerne, siger byrådsmedlem Søren Freiesleben.
Ingen penge til ny skov
Ligesom Aarhus Kommune besluttede Odense Kommune i 2009 en ambitiøs plan for naturen frem mod 2030.
I Odense ville man sørge for 2000 hektar mere skov og natur. Ifølge kommunalplanen fra 2019 havde man udlagt 730 hektar. I planen stod også, at "det er et mål, som kan blive meget svært at nå med den nuværende indsats."
Rådmand for By- og Kultur i Odense Christoffer Lilleholt (V) anerkender, at der er langt igen.
Hvorfor bruger I så ikke det har areal, som var udpeget til at plante ny skov, så I kommer en smule tættere på målsætningen?
- Det gør vi ikke, fordi vi generelt mangler penge til at rejse ny skov. Efter et valg håber jeg, at vi kan finde flere penge til det. Det nuværende flertal i byrådet kan ikke finde penge til at plante ny skov, fortæller Christoffer Lilleholt.
