Kroejer kæmper med vandet - organisationer efterlyser statslig klimasikring
Oversvømmelser giver store regninger til kommunerne, og derfor råber organisationer op om at etablere en statslig fond til klimasikring.
Den årlige nedbør er steget markant over de seneste 50 år, og det giver en række alvorlige udfordringer i kommunerne.
Med de alvorlige oversvømmelser i Tyskland og Belgien i baghovedet peger en række organisationer på, at mange byer og kyststrækninger skal klimatilpasses til voldsommere vejrforhold i fremtiden.
Det gælder blandt andet Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Industri og interesseorganisationen for de kommunale forsyninger og vandværker, DANVA.
De mener, at staten skal etablere en national klimatilpasningsfond, som skal hjælpe kommunerne med den regning, de står overfor.
Man skulle have sat ind for lang tid siden, og nu er det faktisk for sent.
Over de næste 20-30 år forventer KL nemlig, at der skal investeres mellem 50 og 75 milliarder i klimatilpasning i Danmark.
Kroejer betaler klimasikring fra egen lomme
Fra 1980-2016 kostede klimaskader Danmark 13.939 kroner per indbygger ifølge KL.
En af de borgere, der selv har måttet investere i klimatilpasning, er Dragan Sljivic, der ejer Svostrup Kro ved Gudenåen i Silkeborg.
Han klimasikrede selv sin grund for 11 år siden, hvor han lagde en meter jord på grunden, så den hævede sig fra de truende vandmasser.
Sidste år anskaffede han sig den tredje vandpumpe, som pumper vand væk fra kroens vinkælder i døgndrift. Ifølge Dragan Sljivic fjerner de tre pumper i øjeblikket mange liter vand i minuttet.
- Man skulle have sat ind for lang tid siden, og nu er det faktisk for sent. Vores grund går to-tre meter ud i vandet. Åen har taget bid for bid hvert år, så vores grund bliver mindre og mindre, siger han til TV 2.
Han viser en græsplæne ved kroen, hvor man tidligere har kunnet slå telte op og stille middagsborde. I de sidste 15 år har det været umuligt, fordi vandet trænger ind på plænen.
Dragan Sljivic kalder området for "det vilde vesten".
- Lige nu er det to-tre måneder, hvor vandet ikke bevæger sig nogen steder, siger han.
Kommunalpolitikere uenige om indsats
På landsplan er det øverste grundvand kommet tættere på overfladen over de seneste mange år.
Det er en af de mange konsekvenser af klimakrisen, som giver grund til bekymrede miner hos borgerrepræsentationen i Silkeborg.
Claus Løwe Klostergård (SF) er formand for Klima- og Miljøudvalget i kommunen. Han peger på, at man har udarbejdet en helhedsplan, der fremhæver en rækker initiativer, som kan sætte ind over for de stigende vandstande.
- Det er blandt andet med at håndtere vandmasserne, opstuve nogle steder, men også lave pumpe-sluse-systemer. Der er diger og alt muligt andet, vi kan sætte i gang, siger han til TV 2.
Helhedsplanen er dog ikke lutter gode toner i ørene på Susanne Jacobsen (V), byrådsmedlem i Silkeborg Kommune. Frem for diger taler hun for grødeskæring, som er, når man skærer vandplanter væk i et vandløb, så vandet kommer til at løbe hurtigere.
- Vi kommer ikke uden om grødeskæring. Vi kommer ikke ud over, at der er nogle steder, vi er nødt til at rense op. Det er den eneste og mest effektive måde, vi kan sørge for, at vandet bliver holdt væk fra borgere og den natur, vi skal beskytte, siger hun til TV 2.
De har værktøjer, som de ikke bruger. Det er ikke fair.
- Man ødelægger historie
Claus Løwe Klostergård mener dog ikke, at grødeskæring løser problemet og holder sig i stedet til diger og slusesystemer.
- Vi har skåret grøden, og vi har gjort det på en ny og effektiv måde. Det handler om, at vandstanden er så høj. Derfor skal vi have fundet andre håndtag, og diger tager ikke ret lang tid at lave. Vi skal bare i gang, siger han.
Mens Silkeborgs lokalpolitikere diskuterer løsning på vandstandene, står Dragan Sljivic med sine fødder plantet i den våde jord.
Han ser positivt på begge politikeres forslag. Han ønsker blot, at de kommer i gang med tiltagene.
- De har værktøjer, som de ikke bruger. Det er ikke fair. Vi står med en bygning, der er lavet i 1200-tallet. Man ødelægger historie, og det kan ikke erstattes, siger han.
