Smukt julevejr er farligt i trafikken

Snevejret kan både give hvid jul og sort is

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Temperaturer omkring frysepunktet kombineret med det våde føre på vejen kan give meget glatte veje. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Af Jeppe Lykke Hansen
I samarbejde med tv2.dk

Julesneen er smuk, men der er grund til at være forsigtig.

Vejret kan under disse omstændigheder skabe mange farlige situationer i trafikken.

Her lillejuleaften kan der fortsat komme lidt sne i den sydlige del af landet, men efterhånden bliver det tørt med temperaturer omkring eller lige under frysepunktet.

Og netop temperaturerne og det våde føre på vejen kan give meget glatte veje.

Man skal derfor være ekstra opmærksom i trafikken i aften, i nat og i morgen tidlig, lyder det fra Peter Tanev fra TV 2 Vejret.

- Det er en af de situationer, der kan give meget glatte veje og ofte medfører ulykker i trafikken. Især i morgen tidlig kan det være rigtig glat, siger han.

Lillejuleaften er der frost og risiko for glatte veje. Foto: TV 2

Der vil i aften og i nat være frostgrader langt de fleste steder, bortset fra ude ved kysten. Det skaber optimale forhold for frysende våde vejbaner også kendt som ”sort is” på vejene.

I morgen tidlig og formiddag kan der derudover komme snebyger i den østlige del af landet, og de yderligere bidrage til problemet, da det kan give sneglatte veje.

Fredag morgen er der fortsat frost, og sneen kan bidrage til at gøre situationen farligere endnu. Foto: TV 2

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her