Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

25-årig sigtet for drab

Politiet har nu lavet den første sigtelse i drabssagen fra Viby, og flere kan være på vej.

En 25-årig mand er blevet sigtet for at dræbe en anden 25-årig mand på en parkeringsplads i Aarhus-bydelen Viby. Det skriver Østjyllands Politi på X.

Manden fremstilles i grundlovsforhør klokken 13.00 i Aarhus.

To andre mænd er anholdt i sagen. Politiets efterforskere er stadig i gang med at afklare deres roller, og det står endnu ikke klart, om de også skal fremstilles i grundlovsforhør.

Drabet fandt sted i boligområdet Grøfthøjparken onsdag aften. Anmeldelsen til politiet kom 18.44, og senere samme aften blev mænd, der opholdt sig på gerningsstedet anholdt. Det oplyste politiet onsdag aften.

Det vides ikke, hvornår den tredje mand blev anholdt.