Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

27-årig mand er i kritisk tilstand efter færdselsuheld

Opdateret version

Teksten er opdateret med nye oplysninger klokken 09.24.

En 27-årig mand er i kritisk tilstand, efter han har været involveret i et færdselsuheld i Mårslet.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Hans Henrik Bagger.

Uheldet skete i krydset mellem Oddervej og Giber Ringvej, og en 28-årig mand er efterfølgende blevet anholdt.

Den 27-årige og den 28-årige sad i samme bil, som blev ført af sidstnævnte.

Den 28-årige blev anholdt, fordi han var kørt over for rødt lys, hvilket så førte til, at man kolliderede med en anden bil. Personen, der sad i den, er uskadt, oplyser vagtchef Martin Christensen lørdag morgen.

Den 28-årige er under mistanke for at have kørt under påvirkning af euforiserende stoffer, men politiet afventer fortsat svar på blodprøver herom.

Der er derfor fortsat ikke taget stilling til, om den 28-årige skal fremstilles i et grundlovsforhør, fortæller Martin Christensen.

Den 27-åriges pårørende er underrettet, oplyser Hans Henrik Bagger.

En bilinspektør er en teknisk ekspert med ingeniørbaggrund, som bistår politiet i forbindelse med blandt andet trafikulykker.

Bilinspektøren forsøger via tekniske undersøgelser af køretøj og gerningssted at klarlægge omstændighederne ved ulykken nærmere.

/Ritzau/