Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

AGF må nøjes med et enkelt point i Lyngby

Det var fysik og frispark frem for tempofyldt fodbold, der var i fokus, da AGF søndag på udebane spillede 0-0 mod Lyngby i Superligaen.

Begge mandskaber manglede kvalitet i spillet på bolden, og derfor var det også ganske passende, at det endte i en målløs deler.

Pointdelingen er den anden i træk for AGF, der ellers fik en forrygende sæsonstart. Aarhusianerne, der i seneste runde spillede 1-1 hjemme mod Silkeborg, indtager andenpladsen med 18 point.

Silkeborg har med 16 point muligheden for at gå forbi senere søndag, når holdet tager imod Brøndby.