Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Forbereder skolesammenlægning

To skoler i Brabrand og Ellehøjskolen i Aarhus V står til at skulle lægges sammen, fordi antallet af elever falder. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Børn og Unge i Aarhus Kommune:

- Det er en stor og alvorlig ting at fusionere to skoler. Det har betydning for mange medarbejdere, forældre og elever, og derfor er det heller ikke en nem beslutning at træffe. Men det er en nødvendig beslutning. Der går for få elever på de to skoler, og det tyder ikke på, der kommer flere på den korte bane. Tværtimod. Derfor er det mest ansvarlige at fusionere skolerne, så der bliver skabt et tilstrækkeligt elevgrundlag, siger rådmand Thomas Medom (SF).

Sidste skoleår var der indskrevet 241 elever på Sødalskolen. Til første skoledag i mandags trådte blot 219 elever ind ad døren på skolen i Brabrand. På Ellehøjskolen gik der sidste skoleår 224 elever, men det tal er nu faldet til 209.