Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Fortsat ingen afklaring på dødsårsag

Østjyllands Politi har endnu ikke fået svar på, hvorfor en 53-årig mand døde og blev fundet i et industriområde i Lystrup.

Det oplyser politiet til TV2 Østjylland.

Der er dog fortsat heller ingen tegn på, at manden har været udsat for en forbrydelse.

Han blev fundet ved et garageanlæg på Lægårdsvej onsdag den 17. april ved 13.00-tiden.

Flere end ti politibiler rykkede ud til adressen, hvor teknikere i blå heldragter og betjente var til stede frem til ved 21.30-tiden.

Læs også

Mystik omkring dødfunden mand i industrikvarter