Fyret direktør stævner Vestas

Fyret finansdirektør vil have oprejsning

Den fyrede direktør i Vestas Henrik Nørremark stævner Vestas.  Og koncernchef Ditlev Engel vil blive indkaldt som vidne, oplyser hans advokat Morten Samuelsson.

Henrik Nørremark vil ikke finde sig i, at han bliver beskyldt for at have indgået hemmelige aftaler i Indien. Tirsdag aften gik Vestas ud med en meddelelse til børsen i København, hvor de fortalte om sagen.

Nørremarks advokat finder det højst usædvanligt, at koncernen handler sådan, efter at han selv havde afleveret en redegørelse om sagen til Vestas' advokat 28. september i år:

- Det er skuffende og usædvanligt, at et børsnoteret selskab vælger at besvare en advokatredegørelse ved uden varsel at udsende en meddelelse til offentligheden, skriver Morten Samuelsson i en pressemeddelelse om sagen og fortsætter:

- Jeg må tage det som udtryk for, at Vestas ikke har ønsket at undersøge sagen ved at tilvejebringe og undersøge de dokumenter, som nævnes i min redegørelse, skriver han.

Nørremark afviser beskyldninger

Morten Samuelsson påpeger, at Henrik Nørremark "afviser med bestemthed de rejste beskyldninger, som er krænkende og dybt skadelige".

- Jeg vil i denne uge indlevere en stævning til Aarhus ret, så min klient kan få oprejsning. Under retssagen mod Vestas vil jeg blandt andet indkalde koncernchef Ditlev Engel til at afgive forklaring, siger advokaten.

tømrer håndværker håndværk

Borgmester berørt af konkurs: Tabet er større, end tal kan vise

Randers

Randers tæver tophold på udebane

YouTuber som SOSU-assistent - Rasmus Brohave er SOSU-assistent for en dag

Kendt YouTuber skal få flere til at vælge SOSU-uddannelserne

Eva Borchorst og Rabih Azad

Eva udfordrer Rabih i radikalt kampvalg: - Vi skal repræsenteres i hele kommunen

coronatest podning corona covid-19 visir

Basket-trup hårdt ramt af smitte

ny færgerute halmstad sverige grenaa stena line norddjurs

Færgefart i coronatid: Ny færgerute går langt bedre end forventet