Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Hans fod satte sig fast: Mand slap heldigt fra påkørsel

En mand, som tirsdag eftermiddag blev påkørt af letbanen i Aarhus, er ikke kommet alvorligt til skade.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport onsdag morgen.

Den 55-årige mand forklarede selv, at han ville krydse skinnerne ved letbanestation Klokhøjen i Aarhus N, kort før toget var ved at køre ind. Men lige som han ville krydse skinnerne, sad hans fod pludselig fast.

Chaufføren reagerede hurtigt, og nåede at tage det meste af farten af før sammenstødet med manden.

Den 55-årige blev kørt på hospitalet til undersøgelse, men kom ikke umiddelbart alvorligt til skade, lyder det fra politiet.

Læs også

Mand ramt af letbane - alle afgange aflyst