Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kan de redde julen? NRGI i dialog med forening om julelys

Julelysene er i fare, og det var de faktisk også sidste år.

Dengang gik NRGI ind og gav en pose penge til Strøgforeningen, så julelysene igen kunne pryde Strøget i den aarhusianske bymidte. 

Nu fortæller kommunikationschef Tommy Jakobsen fra elselskabet, at de er i dialog med Strøgforeningen om endnu en gang at 'redde julen' i Aarhus. 

- Vi har ikke taget en endelig beslutning endnu, men det betyder rigtig meget for os, og vi vil gerne medvirke til, at vi har en god by, hvor julelysene selvfølgelig hører til, siger Tommy Jakobsen til TV2 Østjylland.