Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kendt direktør afviser kendskab til rockerrelationer

Virksomheden 1927 Estate har ikke haft noget kendskab til, at en af partnerne i virksomheden skulle have rocker-relationer og lyssky forretninger, som det ellers kommer frem i TV2-dokumentaren 'Den sorte svane'.

Sådan lyder det fra direktør i 1927 Estate, Bünyamin Simsek, der udover direktørposten er tidligere rådmand og nuværende byrådsmedlem for Venstre i Aarhus Kommune.

- Vi har ikke i vores interne undersøgelse, som er grundig og sket ad flere omgange, fundet belæg for, at der er foregået noget fordækt, eller at vores medarbejder skulle have foretaget sig noget ulovligt, siger direktøren og uddyber:

- De dokumenter, papirer og den sagsdokumentation, der er, det er, som det skal være i forhold til miljølovgivning og de aftaler, der er ingået. Men vi synes alene på baggrund af de udtalelser, der kommer fra TV 2, at det kræver, politiet undersøger det. Derfor har vi politianmeldt medarbejderen, siger Bünyamin Simsek.

img_5313

Læs også

Kendt direktør afviser: Kendte ikke til rockerrelationer eller lyssky forretninger