Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kirkegård har fået stjålet kobber for 10.000 kroner

En af Holme Kirkes bygninger og en mur på kirkegården i det sydlige Aarhus er på et tidspunkt mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen blevet strippet for kobber.

Det fortæller kirkegårdsleder på Holme og Kolt Kirkegårde, Steffen Cittrup Jakobsen.

- Der er nok stjålet omkring 80-100 kilo kobber i alt, fortæller han.

Og det er "drønærgerligt", især for det ikke er første gang, kirken oplever tyveri af kobber.

- Vi havde desværre i indeværende år tyveri på gravstederne. En masse gravsten mistede deres udsmykning, typisk kobberfugle typisk, men også hjerter, blomster, hvad man nu finder på.

Der er formentligt stjålet kobber for en værdi af omkring 10.000 kroner, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Steffen Cittrup Jakobsen havde ikke forestillet sig igen at stå med et kobberrøveri. 

- Det kræver alligevel meget arbejde.