Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Liberal Alliance ude af budget

Liberal Alliances nye medlem og repræsentant i byrådet, Henrik Arens, har valgt ikke at sætte sin underskrift på årets budgetaftale som én ud af to byrådsmedlemmer. 

Ifølge ham har årets budgetforhandlinger har været s'være, da de har stået i skyggen af en ufinansieret Klima og Grøn Mobilitetsplan.'

Han mener, at den klimaplan, der er landet, er 'urealistisk og meget økonomisk risikofyldt.' Og så er han utilfreds med den omdiskuterede mobilitetsplan, som partiet mener, giver for mange gener for aarhusianske bilister. 

- Der mangler ikke penge. Der mangler fornuft, lyder det fra Henrik Arens.

- Når flertallet vælger at prioritere flere hundrede millioner kroner til Letbane, 1,5 millioner kroner til dele-elcykler, næsten 300 millioner kroner til et familiebad i Gellerup, 4 mio. kroner, for midlertidigt at omdanne en del af Jægergårdsgade til sommergågade i 2025 og sådan kunne vi desværre blive ved. Så derfor kan vi i Liberal Alliance ikke se os i budgetforliget 2025.