Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Lyn formodes at have sat ild i hus

Tirsdag eftermiddag kørte Østjyllands Brandvæsen ud på en melding om mulige lynnedslag i en tagkonstruktion i Stavtrup syd for Aarhus. 

Østjyllands Brandvæsen oplyser til TV2 Østjylland, at der var brand i tagkonstruktionen, som man formoder skyldes et lynnedslag.

Branden er slukket, og ingen personer er kommet til skade. 

Vagthavende meteorolog hos DMI Jesper Eriksen oplyser til Ritzau, at varsling om skybrud og torden gælder frem til klokken 20. 

Selvom risikoen for at blive af ramt et lynnedslag er lille, så understreger han, at det kan være farligt. 

- Man skal undgå at stille sig under et træ, fordi lyn rammer den nemmeste vej, som er de højeste objekter, siger han til Ritzau.