Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Michelles vilde passion - bruger timer hver dag på at redde dyr

Hun er hoppet i Aarhus Å, i havnen og har revet sig til blods på torne og buske. Faktisk er der kun ganske få ting, Michelle Braganza ikke vil gøre for at komme et nødstedt dyr til undsætning.

Også selvom det til tider sætter hende selv i en farlig situation.

- I det øjeblik er det eneste, jeg kan tænke på, at der er et dyr, der har brug for hjælp, siger Michelle Braganza.

Arbejdet med dyrene er frivilligt, men hun bruger gerne op mod ti timer om dagen på det.

Der er da også brug for folk som Michelle Braganza mere end nogensinde. Sidste år fik Dyrenes Beskyttelses vagtcentral rekordmange henvendelser. I alt blev der rykket ud mere end 27.000 gange.

Deres beredskab består af dyrereddere, skytter og schweisshundeførere, som er parate til at hjælpe alle slags dyr. En stor del af sagerne gælder hjorte og katte, men også pindsvin og duer fylder i statistikkerne.

Læs også

Michelle bruger op til ti timer om dagen på at redde dyr