Modegigant lukker butikskæde

Modegiganten H&M har besluttet at afvikle butikskæden Monki, en modekæde med særligt fokus på tøj til yngre mennesker. Det meddeler H&M i en pressemeddelelse ifølge Göteborgs-Posten.

Likvidationen betyder, at næsten alle Monki-butikker lukkes. Nogle af dem bliver dog tilbage, da H&M har besluttet at lade Monki indgå i modegigantens anden modekæde Weekday, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

Monki har fem butikker i Danmark - to af dem ligger i Aarhus.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Risiko for sort is på vejene

Lørdag aften og nat er der ekstra god grund til at køre forsigtigt på de østjyske veje. På grund af frosten stiger risikoen for frysende våde vejbaner og sort is hurtigt nu.

Det skriver TV 2 Vejret.

Som det også fremgår af kortet, er det særligt i det centrale Jylland, at temperaturen bliver meget lav. I den forbindelse er Vejdirektoratet også ude med en opfordring.

- Kør forsigtigt og efter forholdene og følg de gode råd til vinterkørsel.

Lidl tilbagekalder pizza – kan indeholde metalstykker

Lidl Danmark tilbagekalder pizzaen 'Trattoria Alfredo Pizza Kebab' på grund af risiko for metalstykker i produktet. Det fremgår af en pressemeddelelse fredag aften.

I en pakke får man to pizzaer med, som vejer 350 gram hver. Tilbagekaldelsen gælder produkter med bedst før-datoerne 16. august 2025 og 17. august 2025.

Topholdet AGF besejret af FC Nordsjælland

Superligaens tophold AGF må vende slukørede hjem, efter kampen fredag aften i Farum mod FC Nordsjælland endte med tre point til hjemmeholdet. Det skriver Ritzau.

Kampen endte 1-0 til FC Nordsjælland, efter at Milan Iloski var først over en returbold i kampens overtid og scorede kampens afgørende mål.

Bjerringbro-Silkeborg tager favoritsejr

Bjerringbro-Silkeborg vandt lørdag aften 32-28 hjemme over Mors Thy-Håndbold i herrernes håndboldliga. 

Det var ellers Mors Thy, der kunne går til pause foran med en enkelt, men i anden halveg satte BSH tingene på plads.

Med aftenens sejr ligger BSH på en 4. plads i ligaen, mens Mors Thy indtager 6. pladsen. 

Glæde hos Danmarks Nationalparker

For Nationalpark Mols Bjerge og landets øvrige fire nationalparker indeholder dagens aftale om finansloven for 2025 en god nyhed.

Den bebudede beskæring af nationalparkernes finanslovsbevilling på i alt 10 millioner kroner er nu pillet ud af finansloven.

De fem formænd for nationalparkerne siger i en fælles pressemeddelelse:

- I Danmarks Nationalparker er vi virkelig glade for nyheden om, at besparelserne er rullet tilbage, og at vi dermed kan bevare vores grundbevilling.

- Vi ser samtidig den politiske aftale som en tillidserklæring til vores arbejde, og den vil vi naturligvis bestræbe os på at leve op til.

Aflysninger og forsinkelser: Frost udfordrer igen letbanen

Michael Borre, administrerende direktør for Aarhus Letbane, fortæller, at det vejret er et uheldigt sammentræf med smøring af skinner.

Fredag morgen giver frosten igen problemer for Aarhus Letbane.

L1 kører i øjeblikket ikke mellem Hornslet og Grenaa, og nogle afgange er også aflyst mellem Aarhus H og Hornslet. Midttrafik henviser til den midlertidige køreplan for L1, der gælder, indtil andet bliver meldt ud.

Der kan også være enkelte aflysninger på L2, skriver selskabet på hjemmesiden.  

Midttrafik henviser passagerer til at orientere sig om aflysninger og forsinkelser på de store infoskærme på perronerne, i Midttrafik live og på Rejseplanen.

Allerede i går meldte selskabet ud, at der som backup ville køre busser på strækningen. Dermed kører rute 88 som erstatning mellem Grenaa og Hornslet, indtil letbanen genoptager driften.

Bussen er tilpasset afgangstiderne for L1 fra Hornslet mod Aarhus.

Havareret bil spærrer spor

Opdateret klokken 20.31

Redningsarbejdet er nu overstået

På Silkeborgmotorvejen er en bil fredag aften havareret i østgående retning mellem afkørsel 27 Silkeborg Ø og afkørsel 26 Hårup.

Det oplyser Vejdirektoratet via deres trafikkort.

Højre spor er spærret og redningsarbejdet er i gang.

Overvågningsvideoer og sms’er forsvundet i Nordic Waste-skandale

En af kuratorerne i skandalen om Nordic Waste har solgt harddiske med overvågningsvideo til udenforstående, og indhold med muligvis vigtige sms’er er blevet slettet.

Det fremgår af materiale, som Finans har fået aktindsigt i som en del af konkursboet efter Nordic Waste.

Finans skriver også, at kuratoren for sagen, John Sommer Schmidt, siden afsløringerne har trukket sig som kurator.

Sneen drysser ned - og den fortsætter i nat

Fredag aften er snefaldet også kommet til Aarhus - her på Røgelvej.

I Aarhus er sneen fredag aften begyndt at falde. Og den kan fortsætte ud på natten også, skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

I Østjylland kommer temperaturerne ned mellem 2 og 7 graders frost, så det er altså også muligt, at sneen bliver liggende til lørdag, hvor vi får lidt sol og enkelte sne- eller sludbyger.

I løbet af eftermiddagen bliver det dog mere tørt og skyet, og sidst på eftermiddagen lørdag kan der komme regn fra syd.

Flere tog aflyst fredag eftermiddag og aften

Opdatering klokken 17.24 med yderligere togaflysninger

Der er fredag eftermiddag og aften aflysninger på strækningen mellem Aarhus Hovedbanegård og Silkeborg Station.

Det gælder togene klokken 17.13, 17.47, 18.47 og 19.44 mellem Silkeborg og Aarhus, mens to tidligere afgange også er blevet aflyst. Samtidig er afgangene klokken 17.26, 18.02, 18.26 og 19.20 mellem Aarhus og Silkeborg også aflyst.

Det skyldes fejl på sporet, skriver GoCollective.

Der indsættes busser, som køres af PP Busser og Silkebus på nogle af afgange, og disse kan også være forsinkede i forhold til den normale køreplan.

Erstatningskørsel er endnu ikke fundet for alle afgange. Følg med her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her