Med antenne
TV2 Østjylland kan ses med en almindelig stue- eller tagantenne – akkurat som andre licensbetalte tv-kanaler som fx DR1, DR2 eller Ramasjang.
Du skal enten have et digitalt tv eller en digital tv-boks for at se kanalen.
Som kabel tv-modtager
Hvis du er kabel tv-modtager, bliver TV2 Østjylland automatisk en del af den pakke, du har betalt for.
Det er dog muligt, at du enten skal have et digitalt tv - eller en digital tv-boks - for at kunne se kanalen. Kontakt evt. din kabel tv-udbyder, hvis du ikke kan se kanalen og er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Som satellit-modtager
Kunder hos tv-distributøren Allente kan desværre ikke se TV2 Østjylland. De to selskaber sender fra udlandet og er derfor ikke underlagt dansk lovgivning.
Nyhedsudsendelserne fra TV2 Østjylland kan stadig ses på TV 2-kanalen, men Allente-kunderne skal supplere med en almindelig tv-antenne, hvis de ønsker at se TV2 Østjyllands kanal.
Kontakt evt. din udbyder, hvis du som kunde hos et satellit-selskab ønsker at se TV2 Østjylland.
Live på nettet
TV2 Østjyllands egen kanal kan også ses LIVE her på tv2østjylland.dk.
Hvis du opsætter en antenne og samtidig har et digitalt tv, kan du med sikkerhed se kanalen.