Motörhead aflyser koncert pga. sygdom

Rockfans kan få billetterne tilbage for koncert i Aarhus

Danske fans af rockbandet Motörhead har i weekenden holdt vejret efter, at bandets planlagte koncert i Berlin blev aflyst på grund af sygdom.

Søndag formiddag kom så den nedslående besked: Også koncerten, der skulle være spillet i Aarhus i morgen mandag er aflyst.

Det bekræfter bandets trommeslager Mikkie Dee i en video på bandets Facebook-side:

- Vi vil prøve at gøre det godt igen. Måske komme tilbage til en festival næste sommer eller lignende. Vi er så triste over, at måtte aflyse den koncert, siger Mikkie Dee i videoen.

Årsagen til aflysningen er, at guitaristen i Motörhead, Philip Campbell, i øjeblikket er indlagt på et hospital i Berlin og ikke kan nå at blive udskrevet i tide til den aarhusianske koncert.

Pengene tilbage

Koncerten skulle have fundet sted i Scandinavian Congress Center i Aarhus mandag aften.

Det er ikke første gang, at de danske Motörhead-fans må skuffes med en aflysning. Det samme skete i december 2013, hvor bandets planlagte koncert i Horsens blev aflyst, fordi forsanger Lemmy Kilmister også døjede med helbredsproblemer.

Sidenhen blev koncerten flyttet til marts 2014, men to måneder før den koncert kom endnu en aflysning. Hele Motörheads forårsturné blev annulleret.

Koncertarrangøren Live Nation skriver i en mail til alle koncertgæsterne, at billetterne kan refunderes samme sted, som de er købt.

Metalband aflyser

regionshospital Regionshospitalet Silkeborg sygehus hospital

Ny udmelding: Der er ikke sket brist i patientsikkerheden på Silkeborg Sygehus

corona test podning

Mange danskere skammer sig over at få corona - 19-årig følte sig som 'et monster'

COVID-19 LIVE
Mundbind

Fejl hindrer folk i at se deres coronasvar på sundhed.dk

havbrug

Ny udvikling i sag om millionsvindel: Miljøordfører vil have bedre kontrol med havbrug

def_thumb,50_percent

Nu hiver de skorstenen op af havnen

Udestue

Flemming har været coronasmittet og isoleret fra familien i fem uger