Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Offer ville ikke udtale sig: 27-årig udsat for knivstikkeri

En 27-årig mand var tirsdag eftermiddag involveret i en hændelse, hvor han angiveligt blev stukket med en kniv.

Det oplyser Østjyllands Politi, hvis betjente mødte manden på Karensvej i Brabrand, som man valgte at spærre af, mens man fik overblik over situationen.

Manden havde fået ikke-livstruende skader i form af mindre snitsår, og han havde ikke lyst til at samarbejde med politiet ved at fortælle, hvad der var sket.

En række øvrige personer, som politiet traf i relation til sagen, ønskede heller ikke at medvirke til opklaringen.

Østjyllands Politi efterforsker nu hændelsen nærmere, fremgår det af døgnrapporten.