Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Rådmand: Derfor skrottes omdiskuterede planer ikke

To projekter med vedvarende energi er gået ind i sin næste fase, selvom kritikerne har været højlydte. Det meddeler Aarhus Kommune og Teknikog Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K).

Det er planerne om en solcellepark ved Studstrup nord for Aarhus og i særdeleshed tre Vindmøller på Vosnæs Pynt, der har været omdebatteret. Men nu fortsætter processen altså.

- Som rådmand er det min opgave at føre beslutninger fra nuværende og tidligere byråd ud i livet. Jeg har lyttet til de lokales ønske og rettet projekterne til, hvor det var muligt, siger Nicolaj Bang.

Rådmanden anerkender, at nogle af de foreslåede ændringer, herunder en sti i området, kan føles som et "ringe plaster på såret" for modstanderne af projektet. 

- Men byrådet udpegede i 2020 Vosnæs som et af områderne i Aarhus Kommune, hvor der kan opstilles vindmøller, så derfor kan vi ikke bare skrotte planerne, siger Nicolaj Bang.