Røg fra rabatten på motorvej
På Rute 15, Herning Motorvejen, i retning mod Silkeborg, er der lige nu røg fra rabatten.
Det oplyser Vejdirektoratet via deres trafikkort- Røgen befinder sig mellem afkørsel 21 Harlev og afkørsel 22 Skovby.
Vejhjælp er på vej.
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Sprinkler sender brandvæsen til hospital
Klokken 16.58 modtog Østjyllands Brandvæsen en alarm fra Tyge Søndergaardsvej i det nordlige Aarhus, hvor Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital ligger.
- Vi rykker automatisk mange ud, fordi det er psykiatrisk center, fortæller Anders Brix Christensen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.
Det viste sig at være en sprinkler, der var blevet revet ned fra loftet, og altså nærmere en vandskade end en ildebrand.
- Vi hjælper til med at få slukket en sprinklerpumpe, og så overtog hospitalet ellers selv derfra.
Julemand og borgmester tænder julelys
Også i Grenå har julemanden været forbi og tændt byens julelys.
I Grenå fik julemanden assistance fra brandvæsnet, der hejste både ham og borgmester Kasper Bjerregaard op i deres kran for at tænde sammen at tænde det store juletræ.
Julemanden tænder julelys på torv
Flere tusinde mennesker er mødt op i Randers for at overvære, den årlige tændning af julelysene fredag aften.
Lysene løber fra Houmeden til Brødregade i det centrale Randers og det er selveste julemanden, der med hjælp fra byens borgere får det store juletræ på Rådhustorvet til at lyse op med ordene "glædelig jul".
- Nu er det rigtig jul i Randers igen, lyder det fra julemanden, da lysene bliver tændt og lyser op i Randers bymidte.
Coop tilbagekalder humus
Coop Danmark A/S tilbagekalder fire varianter af humus, da der er risiko for salmonella i produkterne.
Det drejer sig om Humus med chili, Humus med soltørrede tomater og Humus med rødbede af mærket Smag Forskellen, samt Humus med chili (ikke af mærket Smag Forskellen).
Produkterne bør kasseres eller leveres tilbage i butikken, skriver Fødevarestyrelsen.
Nu tændes julelysene i Randers
Fredag klokken 17.00 tændes lysene på det store juletræ i Randers.
Allerede fra klokken 16.00 er der gang i aktiviteterne på Rådhustorvet, og senere er der optog med julemanden i spidsen i sin sporvogn - fulgt af Randers Nisserne.
Muddi og Salamidrengene underholder desuden på Rådhustorvet med sjov og musik, lyder det fra arrangøren, Randers City.
Indbrudsbølge hærger hel by
Der er sket en række biltyverier og -indbrud i Hjortshøj det seneste døgn, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport. 14 anmeldelser er modtaget om ukendte gerningsmænd, der har stjålet solbriller, elektronik, parfume og kontanter fra biler.
Ifølge politiet var flere køretøjer var ulåste, hvilket gjorde tyverierne lettere.
Politiet har sikret spor og videoovervågning fra området og efterforsker nu sagerne for at identificere gerningspersonerne.
Her er punkterne i den nye sundhedsreform
Indenrigs- og Sundhedsministeriet præsenterede fredag en ny sundhedsreform. Den var "historisk", sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Her er de væsentlige punkter i reformen:
Region Sjælland og Region Hovedstaden lægges sammen i én regioner - Region Østdanmark.
17 nye sundhedsråd oprettes, som vil varetages af folkevalgte regionsråds- og byrådspolitikere.
I 2035 skal der være "mindst" 5000 almene læger. Det er en forøgelse på 1500.
Fra 2027 skal patienter med KOL og lænderygsmerter være omfattet af pakken.
Fra 2028 skal patienter med type 2-diabetes være omfattet, og fra 2029 og 2031 gælder det for patienter med hjertekarsygdomme og kompleks multisygdom.
Gigtpatienter og personer med demens vil fremover kunne se frem til en styrket indsats.
Yngre mand stukket ned - området spærret af
En 27-årig mand er blevet stukket ned - muligvis med en kniv - i Mimersgade i Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi til TV2 Østjylland.
Det er sket fredag morgen, og området omkring gerningsstedet er derfor i øjeblikket spærret af.
Manden er ikke i livsfare. Der er fortsat inden anholdt.
Sundhedsudspil: Der skal være flere læger i Danmark
Der skal være mindst 5000 praktiserende læger i Danmark, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på det pressemøde omkring den nye sundhedsreform, der lige nu er i gang ovre i København.
Det er 1500 læger flere end i dag.
Regeringen vil gøre op med den skævvridning, der er i behandlingsbehovet regionerne imellem, lyder det videre.
Det kommer også frem, at der skal investeres massivt i landets sygehuse. Aftalen sikrer 27,5 milliarder kroner til udstyr, it og sundhedstilbud tæt på borgerne.
Større vejarbejde vil støje om natten
Der bliver nattelarm i det centrale Silkeborg, da to indfaldsveje skal renoveres og have ny asfalt.
Der er tale om Kejlstrupvej og Borgergade på den nordlige side af Silkeborg Langsø. Hverdagsaftener vil der fra klokken 18.00 til 06.00 den følgende morgen blive lagt asfalt.
Én vejbane spærres på kortere strækninger ad gangen, men der er ikke lagt op til, at der spærres helt af.