Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Saunagæster måtte evakueres, da skorsten blev for varm

Østjyllands Brandvæsen modtog torsdag klokken 16.04 en anmeldelse fra nogle folk, der befandt sig i et saunahus i Aarhus Bypark på Inge Lehmanns Gade bag Navitas og nær Domen.

Her var skorstenen på saunaen blevet så varm, at der var brændt et hul på størrelse med en femkrone i træet omkring den, forklarer operationschef Søren Møller til TV2 Østjylland.

- Det var en meget lille brand, men folk blev evakueret, mens vi pillede nogle brædder af, så vi lige kunne tjekke, at der ikke var ild inde bag ved isoleringen, siger Søren Møller.

- Det var der ikke, men det var godt, at de reagerede. Saunaen er vel på omkring 15 kvadratmeter, og nu har vi forladt stedet og overgivet det til folkene fra skadeservice.

Billede 12.09.2024, 16.16.46
Foto: SpotFoto