Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Skur brændte ned - hus blev reddet

Østjyllands Brandvæsen kørte klokken 01.54 natten til lørdag afsted til en melding om brand i et skur på Under Lindene i Egå.

Da brandfolkene kom frem, havde flammerne fået så godt fat i træværket, at man fokuserede indsatsen på at forhindre ilden i at sprede sig, fortæller operationschef Anders Rathcke fra Østjyllands Brandvæsen.

- Det lykkedes os at forhindre spredning til huset, der lå tæt på skuret. En tagrende fik noget påvirkning af strålevarmen, men ellers er skaderne begrænset til selve skuret, der brændte ned, siger Anders Rathcke til TV2 Østjylland.

Billede 24.08.2024, 02.17.21
Foto: SpotFoto