Socialdemokratiet udnævner ny borgmesterkandidat
Et enigt repræsentantskab i Socialdemokratiet har lørdag formiddag besluttet, at 32-årige Anders Winnerskjold bliver partiets borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2025. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.
Beslutningen tages på et særligt indkaldt repræsentantskabsmøde, som kommer i kølvandet af, at Jacob Bundsgaard trådte tilbage som borgmester efter 13 år på posten.
Anders Winnerskjold blev torsdag 24. oktober udpeget som arvtageren af borgmesterkæden. Den fik han fik om halsen onsdag.
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
36-årig dræbt - fik vindmøllevinge ned over sig
En 36-årig mand er omkommet i en ulykke i Australien, hvor han arbejdede for en underentreprenør til vindmøllevirksomheden Vestas, der har hovedsæde i Aarhus.
Det skriver The Guardian.
Manden arbejdede som installationstekniker i en vindmøllepark i Rokewood, som ligger godt 130 kilometer vest for Melbourne. Af uvisse årsager endte han under én af de store vinger fra en mølle, der var under opbygning. Billeder fra stedet viser vingen ligge ødelagt på jorden ved siden af nogle stilladser.
Til The Guardian siger den danske landechef for Australien og New Zealand, Danny Nielsen, at arbejdet midlertidigt er indstillet, mens sikkerhedsforholdene bliver undersøgt.
Den dræbte var fra lokalområdet omkring Rokewood.
Bydel er gået i sort: 1.806 husstande ramt
Opdatering 19.03: Strømmen på TV2 Østjylland er netop kommet tilbage.
Flere dele af Aarhus Nord omkring Lisbjerg og Skejby er ramt af strømafbrydelse. Det gælder også for TV2 Østjylland, som befinder sig på Skejbyparken 1.
Elnetselskabet Konstant, der sørger for strøm til området, oplyser, at normal forsyning vil være tilbage omkring klokken 20. Fejlsøgning er i gang.
Imidlertid er strømmen kort kommet tilbage på Skejbyparken 1 - men dog gået kort efter igen.
Af den grund udgik TV2 Østjyllands nyhedsudsendelse 18.20. Det samme gør nyhedsudsendelsen klokken 19.30 og 22.00.
Royal Run udsolgt på rekordtid
Royal Run 2025 har solgt alle 97.500 billetter på lidt over otte timer, skriver Ritzau. Det er første gang, løbet melder udsolgt på første salgsdag, oplyser Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.
Administrerende direktør i DGI, Jens Otto Størup, er overrasket over det hurtige salg.
Det kommende års løb finder sted i Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg. I Horsens blev startnumrene solgt på mindre end fem timer.
Koldt og skyet i nat
I aften og nat forventes der ifølge DMI tørt og skyet vejr i Østjylland med lokale tågebanker. Temperaturerne vil falde til mellem tre og otte grader, og vinden vil være svag til let fra vest eller skiftende retninger.
Onsdag bliver dagen præget af overskyet vejr med dis eller tåge mange steder om morgenen. Temperaturerne vil ligge mellem syv og ti grader. Vinden vil være svag til let fra vest, men kan i løbet af eftermiddagen tiltage til let til frisk fra vest og nordvest.
Kendt slot åbner dørene til jul
Clausholm Slot inviterer i to weekender til julemarked, skriver godsejer Christian Alexander Berner i en pressemeddelelse.
Slottet er især kendt som baggrund til den mangeårige DR-seersucces Den Store Bagedyst. Programmet er optaget der siden 2016.
Det er i weekenderne 23.-24. november og 30. november-1. december, at der er julemarked. Entre koster 110 kroner.
Landskampe på nyt stadion
Dansk Boldspil-Union (DBU) har annonceret, at Danmarks herrelandshold i fodbold vil spille to landskampe på Aarhus' kommende stadion, der forventes færdigbygget ved udgangen af 2026, skriver Ritzau.
Initiativet er en del af en "velfærdsalliance" mellem Aarhus Kommune, DBU og DBU Jylland. Det er endnu ikke offentliggjort, hvem modstanderne bliver, eller hvornår kampene finder sted.
Åbner for ny tilmelding til fjernvarme
Nu kan beboere i Sejs-Svejbæk syd for Silkeborg også tilmelde sig fjernvarme.
Tirsdag er der nemlig åbnet for tilmeldingen til et muligt fjernvarmeprojekt. Det kræver, at 65 procent af husstandene i Sejs-Svejbæk, Virklund, Them, Salten og Knudlund takker ja.
Det koster mellem nul og 49.500 kroner at blive tilmeldt, alt efter hvilket månedsbidrag man vælger. Dertil kommer leje af fjernvarmeunit og installation i eget hus.
Royal Run udsolgt i Horsens
Alle numre til Royal Run i Horsens i 2025 er nu udsolgt, oplyser Royal Run og Horsens Kommune. Mindre end fem timer tog det at sælge alle startnumrene til motionsløbet den 9. juni 2025.
Det er første gang, at byen er blandt værtsbyerne til Royal Run. Det står endnu ikke klart, hvem fra kongefamilien der vil deltage i Horsens.
Horsens er den eneste østjyske by, der afholder Royal Run i 2025.
Mødt af kraftig lugt: Narkosælgende kvinder anholdt
Natten til tirsdag klokken 00.11bemærkede en patrulje fra Østjyllands Politi i Aarhus en bil med to kvinder, som udviste mistænkelig adfærd. Det skriver politiet i døgnrapporten.
Bilen kom kørende ad Langelandsgade i Aarhus C, hvor den pludselig stoppede op som patruljebilen kørte fordi. Betjente besluttede sig derfor for at for at undersøge kvindernes gøren og laden nærmere.
En kraftig lugt af hash ramte da også betjentene, da de nærmede sig bilen. De to kvinder blev derfor begge sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Under en efterfølgende ransagelse af bilen fandt betjentene både skunk og hash fordelt i flere forskellige salgsposer, og de to kvinder på henholdsvis 18 og 30 år blev begge anholdt, sigtet for forsøg på salg af narko.
Mand tiltalt for hvidvask for 14,6 millioner
En mand ventes på torsdag i Retten i Randers at tilstå, at han i forening med andre har indsmuglet blandt andet 50 kilo amfetamin og 14 kilo kokain.
Amfetaminen blev leveret til et sted på Djursland, mens i hvert fald et kilo kokain blev overdraget ved en Netto i Odense. Det fremgår af en retsmødebegæring.
Manden anklages også for grov hvidvask af 14,6 millioner kroner og for at have ageret mellemmand ved et våbensalg.