Tabte vigtig hjemmekamp

Semifinalen er meget langt væk

Århus Håndbolds chancer for at gå videre til semifinalerne om det danske mesterskab er efterhånden forsvindende små.

Fredag aften tabte aarhusianerne på hjemmebane med 27-30 til fynske GOG.

Århus Håndbold var ellers længe godt med i kampen og var kun bagud med 14-15 ved pausen. Et stykke inde i 2. halvleg førte aarhusianerne med et enkelt mål, 22-21.

Hjemmeholdets Rune Ohm scorede ni gange, heraf to på straffekast, men det var ikke nok til at tage sejren.

Hos GOG scorede Tobias Møller fem mål, heraf tre på straffekast, mens Mark Strandgaard og Minik Dahl Høegh bidrog med fire scoringer foran de 1432 tilskuere i Aarhus.

Med sejren har GOG nu seks point og topper overraskende gruppen foran Team Tvis Holstebro med fem point og Skjern med fire point. Århus Håndbold har endnu ikke hentet et eneste point og ligger sidst.

De to bedste hold fra gruppen går videre til semifinalerne. Holdene mangler at spille tre kampe.

magnus og mogens greve karlby corona

Coronaprover.dk ramt af teknisk fejl: Far og søn endt i blindgyde

default_thumb

Børnehavebørn gør opsigtsvækkende fund i skoven: Finder hampfarm

corona

745 nye coronasmittede: - Smittekurven peger fortsat op

Frank Herskjær

Frank fra Silkeborg er efterlyst i hele EU som sexforbryder

img_4960.jpg

Voldsomt sammenstød ved Randers

Feriepenge

Flere feriepenge på vej? Partier er splittet