Havareret bil spærrer et spor

Der holder en havareret bil og spærrer det højre spor på E45, oplyser Vejdirektoratet.

Det er mere bestemt mellem afkørsel 55 Horsens Nord og 54 Ejer Bavnehøj i nordgående retning.

Vejhjælpen er på vej til stedet.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Bilister endte i slagsmål med spark og peberspray

Østjyllands Politi fik tirsdag ved middagstid en anmeldelse om, at flere personer var endt i et slagsmål på en parkeringsplads i Tilst.

Tilsyneladende begyndte episoden med et mindre trafikalt sammenstød mellem to biler, skriver politiet i sin døgnrapport.

To mænd fra den ene bil slog og sparkede ifølge vidner en mand fra den anden bil, og på et tidspunkt sprøjtede de også peberspray mod manden og to andre passagerer.

Da politiet kom frem, var de to mænd i den ene bil kørt, men et vidne havde filmet mændene, og de blev genkendt af betjentene som værende en 28-årig og en 35-årig mand. 

De blev kort efter anholdt på en adresse i Brabrand, hvor de blev sigtet for grov vold.

Der er ifølge politiet ikke nogen, som er kommet alvorligt til skade.

Northside offentliggør de første navne

Northside har onsdag offentliggjort de første otte navne, som gæster festivalen i 2025.

Det skriver den i en pressemeddelelse.

Blandt kunstnerne finder man det elektroniske rockband LCD Soundsystem og danske Lukas Graham.

I meddelelsen siger festivalchef Brian Nielsen, at man har forsøgt at få LCD Soundsystem til Aarhus siden 2010.

De resterende seks navne er Raye, Barry Can't Swim, The Dare, Denzel Curry, Kneecap og Roya.

Mindre end 25 procent af danskerne bruger plantebaserede alternativer

23 procent af forbrugerne i Danmark bruger et plantebaseret alternativ til enten kød, fisk eller mejeriprodukter i løbet af en uge.

Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Det kan være alt fra plantefars til havremælk i kaffen. Og det er de plantebaserede drikkevarer, der er de mest udbredte, viser undersøgelsen.

Østjysk by blandt verdens mest bæredygtige

Horsens har fået en 39. plads på den internationale bæredygtighedsindeks Global Destination Sustainability Index (GDS) blandt 100 turistdestinationer i verden.

Det skriver Destination Kystlandet i en pressemeddelelse.

Indekset rangerer hundrede turistdestinationer på baggrund af data, strategier og præstationer inden for kategorierne miljø, social bæredygtighed, leverandører og destinationens management, står der videre.

Blæsende dag i vente

Onsdag klarer det op, og der kommer nogen sol i hele landet med temperatur mellem 10 og 13 grader.

Det skriver DMI.

Efterhånden bliver det dog ret blæsende med vind fra nordvest. Ved kysten kan der komme op til hård vind og lokal kuling.

80.000 trænere skal love at gøre børneidræt sjovt

DIF lancerer onsdag trænerløftet.

Trænerløftet består af et e-kursus, der afsluttes med løftet om, at man som træner vil "dygtiggøre sine udøvere igennem gode, sjove og inddragende oplevelser".

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Silkeborg slukker Holbæks pokaldrøm med storsejr

Silkeborgs regerende pokalvindere undgik at falde i samme fælde som flere andre Superligahold på pokalopgave mod en undertippet modstander fra de lavere divisioner.

Det skriver Ritzau.

Tirsdag aften vandt Kent Nielsens tropper stensikkert med 6-0 over Holbæk B&I, der til daglig spiller i 3. division.

Hver tiende kunde i Bilka har forhøjet blodtryk

Hjernesagen har i et samarbejde med Salling Group tilbudt kunder en gratis blodtryksmåling i udvalgte Bilka-varehuse.

Her fik mere end hver tiende, der har takket ja til blodtryksmålingen under indkøbsturen, målt højt blodtryk og henvist til egen læge. Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Bilka har blandt andet varehuse i Randers, Aarhus og Horsens.

Spis ikke disse: Slikkepinde tilbagekaldes

Foto: Fazer Group

Slikproducenten Fazer Group skriver i en pressemeddelelse, at de tilbagekalder deres slikkepinde med moomin motiver tilbage.

Årsagen er, at bolsjet sidder dårligt fast på slikkepinden, og derfor kan man risikere, at det falder af. Hvilket udgør en sikkerhedsrisiko.

Er uheldet ude, og du har købt slikkepindene, skal man sende et billede af dem til Fazer på media@fazer.com, så vil man blive kompenseret for sit køb.

Tilkørsel lukker i en periode

Fra fredag den 1. november klokken 21.00 til mandag den 11. november klokken 05.30 lukker tilkørslen til E45 i sydgående retning ved frakørsel 47 Tilst.

Det er i forbindelse med udvidelsen af E45, at der skal udføres en større ombygning af til- og frakørsel 47 Tilst, oplyser Vejdirektoratet.

Man kan i perioden fortsætte ned til Motorvejskryds Aarhus Vest via Stillingvej eller via Anelystvej og Edwin Rahrs Vej.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her