Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Motorcykel og bil kørte sammen

Lørdag eftermiddag fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset ved Skanderborgvej og Silkeborgvej i Horsens.

- Der er tale om en personbil i frontalt sammenstød med en motorcyklist, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose. 

Anmeldelsen kom ind 16.23 og politiet måtte i den forbindelse spærre af, dog var der stadig mulighed for at komme forbi.

- Føreren af motorcyklen er lettere tilskadekommet, og han blev kørt til hospitalet med ambulance. Føreren af personbilen er uskadt.

Der er materielle skader på begge biler. Skyldsspørgsmålet kan politiet ikke tage stilling til endnu, afslutter Mads Flansmose, Sydøstjyllands Politi.