Pas på: Lommetyve lurer i Horsens
Fire lommetyverier indenfor et døgn i Skanderborg – pas på dine ting
I Horsens har der indenfor et døgn været fire tilfælde af lommetyveri, og det får Sydøstjyllands Politi til at minde om, at man skal passe på sine ting.
På Banegården i Horsens blev der klokken 7.30 onsdag morgen stjålet en pung og efterfølgende hævet et beløb på kortet fra Danske Bank.
Senere samme dag var den gal i en Netto-forretning, hvor der også blev stjålet en pung – her er der dog ikke nogen meldinger om, at kortet er blevet misbrugt – endnu.
Læs også
Heller ikke i H&M i Horsens gik de fri. Her var der også et tilfælde af tyveri af en pung.
Sidst men ikke mindst blev der også på Høegh Guldbergsgade fisket et dankort op ad lommen på en privatperson på indkøb, og her har politiet lidt at gå efter.
I hvert fald ledes der efter to mænd, begge østeuropæiske af udseende. Den ene beskrives som 35-40 år, 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde et cirka tre centimeter langt ar under højre øje og var iført sort hue og sort dynejakke med hætte.
Læs også
Den anden mand var cirka 185 centimeter høj og iført en blå skjorte.
Har du set mændene kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
Sydøstjyllands Politi minder om, at man skal passe godt på sine ting, når man handler, og at man altid skal være opmærksom på, om diskretionslinjen i supermarkederne bliver brudt.