Villaejer kom hjem til kraftig røg

Foto: presse-fotos.dk

Sydøstjyllands Brandvæsen er søndag eftermiddag rykket ud til en melding om brand ved en villa på Ørnstrupvej i Stenderup syd for Horsens.

Det var husets beboere, der ringede alarm, da de kom hjem til deres hus og blev mødt af kraftig røg fra garagen.

- Da vi kom frem, viste det sig, at det skyldtes et defekt oliefyr i garagen, der havde forårsaget kraftig røgdannelse i garagen og en smule røg i beboelsesdelen. Så heldigvis var det ikke så slemt, siger indsatsleder Aqqaluk Petersen.

Brandvæsnet modtog anmeldelsen klokken 16.23 og er ved at afslutte arbejdet på adressen.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Nationalpark Mols Bjerge slap for besparelser

Nationalpark Mols Bjerge kunne ånde lettet op fredag, da det stod klart, at nationalparken alligevel slap for besparelser som en del af finansloven.

Helle Hegelund, formand for Nationalpark Mols Bjerge er derfor glad og lettet.

- Jeg er selvfølgelig meget, meget glad for, at besparelserne er trukket tilbage. Det er en vigtig beslutning, og jeg er helt ekstremt taknemmelig over, at politikerne har vist viljen til at prioritere vores nationalparker, lyder det fra formanden.

Dagligvarekæder i priskrig på julemad

Når danskerne skal handle til julen, kan de forvente at se flere billigere priser på alt fra and til æbleskiver.

Sådan lyder det fra flere dagligvarekæder, som frem mod julen konkurrerer om at være billigst på en lang række varer.

TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn forklarer, at vi modsat tidligere, hvor prisnedsættelser kun har været på enkelte varer, nu ser, at de rammer mere bredt på en stor gruppe varer. Det skyldes ifølge ham, at dagligvarekæderne er pressede.

Hakket oksekød solgt i hele landet tilbagekaldes

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød, der er blevet leveret til flere supermarkedskæder, efter der er påvist salmonella i kødet.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

Oksekødet er produceret 19. november og er bedst før 26. november.

Det er blevet solgt i Bilka, Føtex, Netto, Rema 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg og på Nemlig.com.

Forbrugere, der har købt oksekødet, rådes til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Randers vinder sikkert over Vejle

Randers FC vandt sikkert over Vejle med en 2-0 sejr og er nu med i toppen af Superligaen.

Sejren bragte Randers op på siden af AGF på førstepladsen i Superligaen med 27 point efter 16 kampe.

Også FC København og FC Midtjylland har 27 point i den tætte top, og de to titelbejlere har spillet en kamp færre.

Randers-topscorer Simen Nordli blev dobbeltmålscorer.

Kommuner fortsætter byggerier, selvom vandet truer

En lang række kystbyer har planlagt nye byggerier i områder, der er truet af oversvømmelser de kommende år.

Ud af 54 undersøgte byer ved landets kyster har 32 af dem nyt byggeri på vej i risikozoner. Det svarer til knap 73 procent af byerne.

Det viser en undersøgelse fra Arkitektskolen i Aarhus, som TV 2 over weekenden har beskrevet.

Samme undersøgelse viser også, at alle 54 kystbyer siden 2010 har bygget nyt i områder, der kan blive oversvømmet ved en stormflod - eksempelvis en havnefront.

22-årig kræves fængslet i voldssag

En 22-årig mand bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers, oplyser Østjyllands Politi på X. Manden er sigtet for kvalificeret vold i en sag fra oktober.

Politiet har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, lyder det.

Dronning Mary løfter sløret for ny podcast

Dronning Mary skriver på kongehusets Instagram-profil, at Mary Fonden har udgivet sin første podcast denne uge.

Den består af tre korte afsnit og skal give indblik i "ensomhedens nuancer", lyder det.

Dronningen fortæller også i opslaget, at hun ofte selv lytter til podcast.

Danskerne snyder med juleskrabekalenderen

Mange danskere køber juleskrabekalendere, men de bruges ikke nødvendigvis, som de er tiltænkt.

En YouGov-undersøgelse fra Danske Spil viser, at hver anden indehaver af en juleskrabekalender har prøvet at skrabe forud, mens 15 procent af de adspurgte har prøvet at skrabe felter før 1. december.

Anders Antonsen vinder China Masters

Badmintonstjernen Anders Antonsen fra Aarhus vinder som den første dansker nogensinde turneringen China Masters i singlerækkerne.

Han vandt i to sæt (21-15 og 21-13) over Jonatan Christie fra Indonesien.

22-årig anholdt efter tyveri på byggeplads

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller søndag en 22-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Han er sigtet for kvalificeret vold i en sag fra 21. oktober i Randers, fremgår det af politiets døgnrapport.

Den 22-årige blev anholdt natten til søndag i forbindelse med tyveri fra en byggeplads i Brabrand.

Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her