Populært spilgymnasium

Unge drømmer om at blive spiludviklere

Kan du lide at spille computerspil, og drømmer du om at lave dine egne, så er GameIT College i Grenaa lige sagen.

Og i år har rekordmange søgt om at blive optaget på skolen, der kombinerer en gymnasial uddannelse med udvikling af computerspil. Og det har de gjort i fem år.

- Det er en suveræn rekord i antal ansøgere, så vi er meget begejstret, siger Søren Hansen, der er innovationschef på GameIT College, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

159 har søgt om optagelse, og på lørdag skal de dyste om de 90 pladser, som skolen tilbyder.

Og det er et noget andet uddannelsesforløb, de unge får her end andre steder.

For her bruger eleverne ikke så meget tid på at analysere Michael Strunges digte eller læse Bjarne Reuter.

- I danskundervisningen skal de for eksempel analysere computerspil, i engelsk øver vi sprogfærdigheder i teamtalk, mens vi i fysik udregner fysiske love i spillene, siger Søren Hansen.

Se: Computerspil gavner elevener

Eleverne skal bo på skolen, og derfor vil der være masser af tid til at udforske computerspillene.

- De får kurser og workshops uden for skoletid, ligesom vi indrager computerspil i fagene. Så det er en noget unormal uddannelse, siger Søren Hansen.

Men man behøver ikke være en spillenørd for at gå på skolen.

- Der er noget for nørderne, og der er noget for dem, som drømmer om for eksempel at blive direktør i et spilfirma, siger Søren Hansen.

Men alt handler naturligvis ikke udelukkende om udvikling og forståelse af spil.

- Og så spiller vi selvfølgelig også en masse spil, griner Søren Hansen.

Optagelsesprøven lørdag starter klokken 10.00 og forventes at slutte klokken 17.00.

regionshospital Regionshospitalet Silkeborg sygehus hospital

Ny udmelding: Der er ikke sket brist i patientsikkerheden på Silkeborg Sygehus

def_thumb,50_percent

Nu hiver de skorstenen op af havnen

mundbind søren brostrøm

Her er Sundhedsstyrelsens dokumentation for, at mundbind virker

Retten i Aarhus byretten

Sten og fyrværkeri: Betjente angrebet af gruppe i Brabrand

Knust rude

Stenkaster knuser ruder i ly af natten: Politiet efterlyser vidner

Den 9. september 2020 brændte flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.

Østjyske politikere: Vi er klar til at tage imod familier fra nedbrændt flygtningelejr